Pinseavisen 2020 kan læses her

 

 

http://
Artikel
01-05-2020

Højt til himlen i Blokhus

2020 bliver ikke helt som Erhvervsforeningen i Blokhus havde satset på. Men hvad gør man så?
”Det er vores overbevisning, at vi igennem hele 2020 skal markedsføre Blokhus under mottoet: ”Højt til himlen”. Hermed indikerer vi, at der i Blokhus er plads. Plads til at opholde sig uden bekymring,...

ekst: Lotte Kande – Foto: Presse

Bestyrelsen i Erhversforeningen Destination Blokhus har netop udsendt et nyhedsbrev til sine medlemmer. Informationer der også er vigtige at give til Blokhus avis’ mange læsere mener de.

Uddrag af nyhedsbrev:

 ”Det lader til, at Danmark ligeså stille åbner op igen. Det glæder os. Vi ved at mange af Jer har været ramt af de seneste mange ugers nedlukninger og forbud mv. og i bestyrelsen følger vi situationen tæt. Mange af de eventbaserede tiltag vi i fællesskab havde besluttet at iværksætte i Blokhus 2020, lader sig ikke gøre. Det har betydet, at vi i bestyrelsen har måtte sadle om. Det er vores overbevisning, at vi igennem hele 2020 skal markedsføre Blokhus under mottoet: ”Højt til himlen”. Hermed indikerer vi, at der i Blokhus er plads. Plads til at opholde sig uden bekymring, men også fysisk plads. Store vidder, horisonter, frisk luft, natur, brede sandstrande mv. Med andre ord vil vi gerne signalere, at det er trygt at opholde sig i vores destination.”

Den positive stemning

Erhvervsforeningen Destination Blokhus ønsker fortsat at skabe positive oplevelser ved Vesterhavet. - Det er det vi er kendte for. Men vi tilpasser os selvfølgelig situationen, fortæller formand for Erhvervsforeningen, Berit Bøjstrup til Blokhus avis og fortsætter - Regeringens udmeldinger om forsamlingsforbud m.m. har gjort at flere af vores planlagte og velkendte events såsom Blokhus-Løkken Windfestival, Skt. Hans Fest på Blokhus Strand, de berømte torsdagskoncerter på Torvet i Blokhus og Blokhus Fly-in er aflyst, nævner hun.  

I bestyrelsen afventer man fortsat hvorvidt det lader sig gøre, at implementere aktiviteter som Hune By Night, Blokhus & Bilerne, Nordsø Festival mm. Det er alle tiltag, der ikke generere over 500 deltagende samlet, hvorfor afgørelsen bliver truffet efter 10. maj.

Nye muligheder

Erhvervsforeningen oplyser endvidere at der i øjeblikket arbejdes på nye tiltag, der naturligvis holder sig inden for sundhedsmyndighederne og regeringens rammer. Det være sig bl.a. et anderledes Skt. Hans arrangement: Drive-in Skt. Hans, hvor alle biler parkeres med god afstand og med udsigt udover Vesterhavet. Fra bilradioen kan man således høre årets båltale og midsommervise, ligesom der om eftermiddagen forventes at være bil-bingo m.m.

Dernæst vil man sommeren igennem blive præsenteret for et anderledes ugeprogram, der indbyder til afslappende aktiviteter på afstand. Såsom dragebygning, sandslotskonkurrence, egne gåture i destinations mange naturområder mv. I øjeblikket arbejder bestyrelsens kreative team på at sammensætte en spændende ”inspiration-guide”, som forventeligt kan implementeres i ugerne 27-32.

-Vigtigt er det at sige, at Erhvervsforeningen Destination Blokhus arbejder for, at her fortsat er fantastisk at opholde sig - også i en anderledes tid. Det er en hårfin balance, men vi har taget udfordringen til os, afslutter Berit Bøjstrup.

 

 

 

Læs flere nyheder