Sommeravis 5 er på gaden - og online. Du kan læse avisen her 

https://voresjammerbugt.dk/
Artikel
21-07-2021

Højtflyvende oplevelser i vente

Det sker: Søndag d. 22. august fyldes luften over Blokhus med alt fra propelfly, gyrokoptere, veteranfly og hjemmebyggede fly. Der er underholdning for hele familien, når Blokhus Fly-in 2021 afvikles på Blokhus Strand.

Tekst: Julie Peetz Hansen  – Foto: Poul Nymark

Blokhus Fly-in er mere populært end nogensinde. På trods af, at arrangementet blev erstattet med ”Fly-by” sidste år, grundet restriktionerne, er interessen for at deltage ikke aftaget. Piloter fra hele Danmark efterspørger at få lov til at lande på stranden i Blokhus, og igen i år har arbejdsgruppen bag Fly-in tilmed fået henvendelser fra flere udenlandske piloter. - Det er overvældende, at vi har fået så mange henvendelser igen i år – og stadig får, udtaler eventkoordinator Jannie Rakte. Blokhus Fly-in oplever, at piloter og flyentusiaster deler deres arrangement mellem hinanden i forskellige Facebookgrupper, og det har skabt en hype omkring Blokhus Fly-in. Normalt er det en handling, som kræver særlige tilladelser at få lov til at udføre, og derfor er det ekstra spændende at være blandt de udvalgte piloter, udtaler Jannie Ratke afslutningsvis.

Arbejdsgruppen håber på godt flyvejr, men er nødt til at tage forbehold for vindforholdene. Sikkerheden er altoverskyggende, så hvis vejret ikke arter sig, kan enkelte aktiviteter aflyses.

 

Læs flere nyheder