Pinseavisen er på gaden - og online. Du kan læse avisen her 

https://www.sologstrand.dk/
Artikel
19-02-2021

Højtflyvende præstation fra Torben Glud

Leverede en flot præstation i internationalt stævne i Qatar

Tekst: Martin Frandsen Foto: Privat

Til sommer gentages den internationale faldskærmskonkurrence, Blokhus-Open International Parachute Competition, på stranden i Blokhus, som senest fandt sted for to år siden.

Flotte placeringer i Qatar
Og en af hovedkræfterne bag, Torben Glud, viser allerede nu flotte præstationer.
Han har netop været i Doha i Qatar for sammen med en anden landsholdsspringer, Lars-Bo Willumsen, at deltage i en stor og stærkt besat international faldskærms-konkurrence.
Og det blev til en flot 3. plads til Torben Glud kun slået af de to mange-gange verdensmestre, tyske Stefan Wiesner og Peter Balta fra Slovenien, som delte 1. pladsen.
Lars-Bo Willumsen landede på en flot 10.plads.

Initiativtager fra Pandrup
Torben Glud er født og opvokset i Pandrup-området, og han er initiativtager til arrangementet Blokhus-Open International Parachute Competition, som til sommer atter inviterer til præcisionsspring for både hold og individuelt samt spænding og et flot syn for tilskuerne.
Flere oplysninger om den international turnering følger, men allerede nu kan Torben Glud fortælle, at der er deltagelse af to hold fra Qatar.

Læs flere nyheder