Sankt Hans avisen kan læses her

Læs OPLEVNU 2019 her

 

http://www.skulpturparken.dk
Artikel
07-12-2018

Hotel Fårup udvider mødefaciliteter og tilføjer suiter

Der har været så stor efterspørgsel på de unikke mødefaciliteter på Hotel Fårup i 2018, at man nu udvider med fire nye mødelokaler. Derudover får hotellet nu også to suiter.

Vækst i mødeaktiviteter medfører flere nye lokaler


- Vi har haft meget ’run’ på bookning af mødefaciliteter. Vi har nu en masse gode erfaringer med at lave unikke oplevelser for gæster også udenfor sæsonen. Vi kan se, at der er rigtig mange virksomheder og organisationer, der ønsker at holde møder i unikke omgivelser og også ofte ønsker at kombinere både det seriøse med det sjove bl.a. med team-buildingaktiviteter. Alt det kan vi tilbyde og for at understøtte hotellets udvikling, går vi nu et skridt videre ifht. at skabe endnu bedre rammer for møderne. Derfor supplerer vi vores nuværende lokaler med nye mødelokaler på hotellets anden sal, siger Per Dam, adm. direktør i Fårup Sommerland. 
- Udvidelsen af Hotel Fårup omfatter to mødelokaler til hver 20 personer og to mindre møde-/gruppelokaler med plads til hver fire personer. Dermed får vi et perfekt supplement til de to store mødelokaler, vi allerede har, hvor der i alt er plads til 60-80 personer. Samtidig imødekommer vi de mange mindre virksomheder i Nordjylland, der måske ikke har brug for så meget plads, siger Per Dam.

To nye suiter
Han tilføjer, at udvidelsen af hotellet også omfatter to nye suiter.
- Vi oplever, at der er en gruppe af vores gæster, som ønsker lidt mere plads og lidt flere detaljer, og derfor etablerer vi på anden sal også to lækre suiter, der både har to separate soveværelser samt stue. Der bliver dermed god plads til at slappe af og nyde opholdet på hotellet og i parken.
Mødelokaler klar 1. februar
- Vi er i fuld gang med byggeriet og er klar til at tage mødelokalerne i brug 1. februar og suiterne til sæsonstarten i april. Man kan allerede nu booke både mødefaciliteter og suiter, slutter Fårup-direktøren. 
 

Læs flere nyheder