Inspiration til oplevelser ved Vesterhavet - for hele familien

Læs Efterårsferieavisen 2018 her

 

Artikel
11-10-2018

Indstillinger til Årets Ungleder, Lederprisen og Idrætspriser i 2018 er i gang

Det er nu borgere og foreninger kan indstille forslag til modtagere af Årets Ungleder, Lederprisen og Idrætspriser. Forslag kan både være enkeltpersoner eller grupper fra Idrætsforeninger.
Årets ungeleder, 2016: Frederik Larsen

Idrætspriser:
Idrætsprisen uddeles til idrætsudøvere (individuelle eller hold) i Jammerbugt Kommune, som i det indeværende år har vundet medaljer ved et godkendt nordjysk-, jysk- eller dansk mesterskab eller et højere rangerende mesterskab eller på anden måde har gjort sig særlig fortjent til en idrætspris. 

Lederpris:
Årets lederpris tildeles en leder inden for det frivillige børne- og ungdomsarbejde i Jammerbugt Kommune. Prisen tildeles som påskønnelse for stabilt, dygtigt, initiativrigt, forebyggende og helhedsorienteret arbejde. Med prisen følger en check på 2.500 kr. 

Unglederpris:
Jammerbugt Kommune har i samarbejde med DGI Nordjylland og med støtte fra Spar Nord Fonden stiftet prisen ”Årets Ungleder”. 
Med prisen sættes der bl.a. fokus på unglederne som rollemodeller for andre unge, og der skabes opmærksomhed blandt de unge, om det positive i, at virke som leder eller instruktør i en af vores mange foreninger. 
Årets Ungleder vil blive valgt mellem de nominerede, af en komite bestående af Folkeoplysningsudvalget og en repræsentant fra DGI Nordjylland.
Med prisen følger en check på 2.500 kr. og muligheden for at blive kåret til hele Nordjyllands ”Årets Ungleder” ved DGI’s årsmøde i 2019. 

Kriterier: Årets unglederpris tildeles en leder under 18 år, som enten har været særligt engageret i foreningslivet og/eller har vist vilje til at dygtiggøre sig inden for foreningsarbejdet. 

Hvordan indstiller du?
Udfyld og send indstillingsskemaet/skemaerne til fritidskonsulent Thomas Primdahl, tpr@jammerbugt.dk. Forslagene modtages senest 18. november 2018.
 

Læs flere nyheder