December-avisen er på gaden - og online. Du kan læse avisen her

 

 

http://www.kulturhusetblokhus.dk/showms.asp?menuID=[6797,6888]&z=
Artikel
06-02-2021

Jammerbugt prioriterer Naturnationalpark Han Herred højt

En naturnationalpark kan i princippet strække sig fra Rødhus til Bulbjerg

Tekst: Martin Frandsen Foto: Poul Nymark

Der skal mere vild natur i Danmark, og derfor vil regeringen have 15 naturnationalparker i Danmark.
Der er allerede oprettet to i Gribskov og Fussingø, og Jammerbugt satser stærkt på, at Naturnationalpark Han Herred bliver en af de 13 andre.

Budgetmidler afsat
Onsdag 3. februar havde Jammerbugt Kommune kaldt alle interessenter til statusmøde – herunder blandt andre Danmarks Naturfredningsforening, Landbo Nord, Friluftsrådet og Nationalpark Thy, der kan blive en mulig samarbejdspartner.
- Jammerbugt har vist, at vi prioriterer det her projekt. Det er med i vores planstrategi og dermed vores prioritering af projekter, der skal realiseres, siger borgmester Mogens Chr. Gade.
Samtidig er der i hvert af budgetårene 2021 til og med 2024 afsat 500.000 kroner til projektet.

Positive ministre
Desuden har Jammerbugt haft møde med miljøminister Lea Wermelin og præsenteret ideen for statsminister Mette Frederiksen, og fra begge er der givet positive tilbagemeldinger.
Det er regeringens plan, at der skal vedtages en lov for oprettelse af naturnationalparkerne inden sommerferien.

Rødhus til Bulbjerg
Der er udelukkende tale om at benytte statslige arealer.
- Men dem har vi også en hel del af. I princippet kan Naturnationalpark Han Herred strække sig fra Rødhus til Bulbjerg og kan blive oprettet i etaper, siger Mogens Chr. Gade.
- Det her projekt bevæger sig fra at være en fugl på taget til at være en fugl i hånden.
I samme forbindelse kan det tidligere Asylcenter Tranum bruges til formidling af naturen og parken, og det er også med i et af scenarierne for centrets fremtid.

Læs mere her om planerne for asylcentret:

Flere grønne planer for det tidligere asylcenter - VoresJammerbugt

Læs mere her om naturnationalparkerne:
1853022.pdf (ft.dk)

Naturen får et tiltrængt frirum i de nye naturnationalparker - Danmarks Naturfredningsforening

Læs flere nyheder