Sommeravisen er på gaden - og online. Du kan læse Sommeravis 7 her

 

 

http://shop.kulturhusetblokhus.dk/
Artikel
26-06-2020

Jubel i Skulpturparken Blokhus

Halv pris på entré dags-billetter til Blokhus Sandskulptur Festival

Skulpturparken Blokhus har tiltrådt sig Kulturministeriets sommerrabatordning som betyder, at entré dags-billetter udbydes til halv pris fra den 27. juni frem til den 9. august.

- Vi jubler, det er fantastisk at vi nu fra Kulturministeriet får hjælp til at sætte gang økonomien i det danske sommerland, og på den måde forhåbentlig kan tiltrække en endnu bredere målgruppe i vores fantastiske skulpturpark med eventyrlige sandskulpturer, udtaler indehaver af Skulpturparken Blokhus, John Andersen.

Halvering af entré er vigtig

Skulpturparken har oplevet en forsigtig start på sæsonen efter genåbningen - grundet COVID-19, og indehaver John Andersen ser derfor, at sommerpakken er nødvendig for at komme helskindet igennem sæsonen:  - Det er glædeligt, at partierne vil understøtte et kulturliv, som stadig lider under forårets nedlukning og fortsat har lange udsigter til vante tilstande. Jeg håber, at halveringen af entré sammen med en livligere "rejsen rundt" i landet kan være med til at booste og give flere danskere lyst til at gæste Skulpturparken Blokhus, udtaler John Andersen.

Oplev Eventyrlige Filmfigurer til halv pris

Blokhus Sandskulptur Festival byder i år på helt nye og imponerende sandskulpturer – skabt efter temaet: ”Eventyrlige filmfigurer”. - Du får halv pris på dagsbilletter, når du skal opleve smukke fortolkninger af Aladdin, Peter Pan, Prinsessen på ærten, Tarzan, Tornerose, Snehvide og mange flere.  Vi byder på en verden af leg og en eventyrlig have for alle sanser med rigt dyreliv og et hav af blomster i Skulpturparken i Blokhus, slutter John Andersen.

Sommerpakke-rabatten er gældende fra den 27. juni og frem til den 9. august.

Se mere på www.skulpturparken.dk

 

Læs flere nyheder