Sommeravisen er på gaden - og online. Du kan læse Sommeravis 3 her

 

 

http://blokhus.dk/nyheder.aspx
Artikel
19-12-2019

Julehandel i outdoor-mekka

Vildmarks Jon har gang i mange spændende tiltag – senest har han etableret et salgssted af outdoortøj og grej fra centret i Saltum.

Tekst: Lotte Kande – Foto: Vildmarks Jon

Siden Jon Lindberg for halvandet år siden sagde sit job op og gik selvstændig med sin eventvirksomhed Lindberg Troupers er der sket meget. Blokhus avis har besøgt Jon i Nolshuset i Saltum, hvorfra han fortæller om betydningen af den særlige synergi han har oplevet i samarbejdet mellem frivillige, forretningsdrivende og Jammerbugt kommune.

En god beslutning

-Jeg er utrolig glad for min beslutning om at kaste mig ud i livet som outdoor-aktør i en destination, der er så netværksorienteret som det er her i Blokhusområdet, siger Jon og fortsætter: - Det betyder rigtig meget i forhold til den energi der ligges i opgaveløsningen, hvad enten det er teambuilding for Strandhotellet i Blokhus, workshops i Skulpturparken eller den private kunde, der gerne vil fordybe sig i de værdier, et ophold i naturen nemlig giver fra sig

Nye tiltag ved Vildmarkscentret

Blokhus som feriedestination og iværksætterområde kan noget helt særligt når det handler om, at sikre de gode oplevelser og et spændende varesortiment området mange kunder og gæster. Derfor har Jon som seneste skud på stammen, valgt at blive tøjforhandler af brandet, Deerhunter, idet han har erfaring med, at det er et flot og slidstærkt brand, hvor alle kan være med.

Når man kender Jon, så ved man også at han er en mand der kan sit kram, hvilket trak sejren af første danske udgave af “Alene i Vildmarken” til Jammerbugten. Den nøjsomme tilværelse i vildmarken fik Jon til at formulere en levesætning “det vi ikke har - det snitter vi” og hvordan står det så i kontrast til, at Jon nu er blevet forhandler af tøj? Sådan en vildmarksmand han går vel bare i skind og bare benklæder? Svaret er; ikke helt. For Jon er der nemlig en meget vigtig mission i at vælge sit tøj og sit grej med omhu.

Nu er det jo langt fra de fleste der har lyst til at sætte kursen mod den kolde vildmark i Nordnorge og se om man kan overleve med 10 ting i rygsækken. Men overalt ses en tendens til at outdoor-folket rykker ud og eksperimenterer med at forsyne sig af naturen. Om det er jægeren, familiemennesket eller adrenalinkogeren, så er påklædningen bare et bærende element for komfort og udholdenhed.

Der er ingen tvivl om, at Jon mener, at Blokhusområdet er et sandt outdoor-mekka særligt pga. af de vilde kontraster på stierne mellem skov og strand. Han nævner også samsuriet af både fælleskab og liv og det at kunne søge stilheden og mærke havets brusen, der eventyrligt forgrener sig omkring bykernen af de mange gode specialbutikker.  -Gode produkter, lokale råvarer og autentiske fortællinger er altid et vigtigt supplement i min planlægning uanset om jeg tager afsæt i Saltum, Blokhus eller ved Slettestrand. Den gode og samskabende ånd der lever her i lokalområdet skal kunne supplere de folk der gerne vil nyde et aktivt og godt fritidsliv. I kystområderne er vi godt på vej til at sikre synergi hele året rundt i måden vi ind tænker naturen på, nemlig som det vigtigste kerneelement. Og netop til det at opholde sig i naturen kræver godt grej og en nyttig påklædning. Derfor glæder det mig, at kunne sikre et brand som Deerhunter, der virkelig er kommet med et stærkt outdoorkatalog, hvilket også er blevet min foretrukne favorituniform. - Så mangler du stadig lidt til pakkerne under juletræet, er du velkommen forbi Nolshuset i Saltum til en god julehandel, afslutter Jon med et smil på læben.

Læs flere nyheder