Inspiration til oplevelser ved Vesterhavet - for hele familien

Læs Juleavisen 2018 her

http://www.skulpturparken.dk
Artikel
03-08-2018

Kaptajn Andersens kropsåbninger og andre sjove sprækker

Sådan lyder titlen på Kim Andersens Magic Trylleshow til Women’s Weekend Blokhus, der bl.a. også byder på Tastewalk Exclusive, MTB, Kunstmarked og underholdning ved Huxi Bach

Tekst: Louise Kande – Foto: Presse

Søndag d. 2. september, bliver der en spændende blanding af comedy, mentalisme og bizar magi, når Kim Andersen går på scenen på Torvet i Blokhus kl. 14.00, i forbindelse med den store kvindeweekend - Han er helt unik, og leverer nærværende underholdning, når han drager jer med ind i sin hårdtslående verden af magi på Torvet i Blokhus, forklarer Jannie Ratke fra VisitJammerbugten Blokhus, der er medarrangør på weekenden.

Bingo, Bobler, Buffet og Huxi Bach

Der er lagt i støbeskeen til et festskud af en weekend, d. 31. august – 2. september, når Women’s Weekend løber af stablen for sjette år i træk.  Huxi Bach gæster Blokhus lørdag d. 1. september i forbindelse med den store festaften på Kulturhuset Blokhus.  – Vi åbner i år allerede dørene kl. 17.00 til Vestkystens fedeste kvindearrangement. Med bobler på bordene fyrer vi op for - vel nok - Danmarks sjoveste Bingo, når Erhvervsforeningen i samarbejde med Inner Wheel Blokhus deler masser af skønne præmier ud, fortæller Jannie Ratke. Dernæst serveres en kvindelig sensommerbuffet med forretter, hovedretter og desserter og så går selveste Huxi Bach på scenen. -  Med sin unikke stil har Huxi Bach udvidet comedy-genren i Danmark og det får vi at mærke i Blokhus, når han underholder med sit anmelderroste show, fortsætter hun.

Tastewalk Exclusive

Kvindeweekenden byder også på en eksklusiv og fornøjelig rundtur i Blokhus fredag d. 31. august. - Oplev våde specialiteter og forkæl smagsløgene med "Women bites" ved udvalgte beværtninger, butikker og restauranter. Der bliver masser af underholdning - som vi traditionen tro, ikke afslører, før i ankommer. Der er kun 15 billetter tilbage, siger Jannie Ratke.

Og alt det andet

Lørdag og søndag er der bl.a. Vesterhavsdyp med Søstjernerne kl. 08.00 på Blokhus Strand, hvor kvinderne helt gratis og i godt selskab, for Vesterhavet at mærke. – Vi arbejder også på at tilføje gus og sauna, men afventer lige de sidste detaljer herom, forklarer Jannie Ratke. Der bliver traditionen tro også mulighed for at finde lækre sager og masser af inspiration til kreativ udsmykning af hjemmet til både Kunstmarked og WW-kræmmermarked søndag d. 2. september. Og for de, som er vilde med MTB eller bare godt kunne tænke sig at lære det, guider den erfarne MTB ekspert Peter Dahl, kvinderne igennem Blokhus Klitplantage søndag d. 2. september kl. 13.00-15.00.

Få mere info om events og billetkøb her

 

 

Læs flere nyheder