Sommeravis 7 er på gaden - og online. Du kan læse avisen her 

Artikel
05-07-2022

Koncert med stjernefrøet Mads Christian

DET SKER: Den unge popartist fik sit gennembrud i X-Factor.

Tekst: Martin Frandsen – Foto: Presse

De populære sommerkoncerter i Blokhus er tilbage i storform med stående koncerter, hvor man skal lede længe efter restriktioner.
Det bliver festligt, folkeligt og fornøjeligt med gratis adgang og plads til alle. Der skrues helt op for feriestemningen med masser af ørehængere og kolde fadøl i hanerne, når Torvegruppen, som er en interessegruppe under Erhvervsforeningen Destination Blokhus, igen inviterer til gratis musikoplevelser på Blokhus Torv. 

Unge sjælere

Torsdag den 14. juli er det Mads Christian, der indtager Scenen på Torvet.

MAds Christian

Der er ingen tvivl om, at det unge stjernefrø, Mads Christian, der for alvor fik sit gennembrud på den danske musikscene i 2021, vil charme sig ind i alle koncertgæsters hjerter.
Den 22-årige dansksprogede popartist, der tidligere har deltaget i X-faktor, er af flere blevet sammenlignet med Hjalmer, og det er ikke uden grund.
Mads Christian er leveringsdygtig i ungdommelige sjælere, men han kan også få publikum op af stolen.
Mads Christian elsker at inddrage sit publikum i sine koncerter, så der er dømt fest for både de unge og de lidt ældre, når det unge stjernefrø indtager scenen.

Altid om torsdagen 

Alle koncerter starter kl. 20.30, men allerede kl. 19.00 er der opvarmning – og denne gang er det med et Stand Up show.
- Blokhus og musik hører uløseligt sammen, og vi har i mere end 10 år kunnet præsentere musik fra scenen på Torvet, siger Jannie Ratke, på vegne af arrangørerne.
- Vi håber, at mange møder op til de gratis koncerter og støtter ved at besøge baren, eller giver en én-gangs donation eller opretter et støttemedlemskab til Erhvervsforeningen. Så sikrer man, at der også fremadrettet vil være gratis sommerkoncerter med de store navne på Torvet i Blokhus, siger hun.
Desuden retter arrangørerne en stor tak til det lokale erhvervsliv og Jammerbugt Kommune, som gør sommerkoncerterne mulige.

> Se sommerens koncertprogram

> Find flere events

 

Læs flere nyheder