Nytårsavisen 2019 kan læses her

Læs OPLEVNU 2019 her

 

http://www.kulturhusetblokhus.dk
Artikel
19-12-2019

Magiske juledage i Blokhus

Julemagien og stjernestunderne fortsætter mellem jul og nytår i Skulpturparken Blokhus
Markedsarkaden rummer Løkken Bryghus, Blomsterhytten Pandrup, Nordisk Brænderi, Plantorama Aalborg, Kræmmerland, Nord Sko Blokhus, Wolfcamper, café m.fl.

Sidste år blev Magisk Jul besøgt af mere end 60.000 gæster, og i år har Skulpturparkens gæster kunne opleve ny Markedsarkade, juleboder, nye skulpturer og en park fyldt med mere end 1 million julelys og klassisk julehygge – således en samlet juleinvestering på over syv millioner kroner. På trods af, at der i år har været større konkurrence på området regionalt, melder Indehaver John Andersen endnu engang om fremgang i besøgstal – særligt på baggrund af en stigende interesse for gruppeture til Magisk Jul. – Vi får flere og flere henvendelser fra busselskaber der gerne vil lave guidede ture til parken i hverdagene, og det er vi utrolig glade for, siger John Andersen og tilføjer: - Vi har i år virkelig også fået fat på børnefamilierne, der stadig udgør en stigende andel af gæsterne i parken. Samlet set for hele året 2019 vil besøgstallet nok ligge en smule under 2018 pga af bl.a. vejret og den øgede julekonkurrence.  – Men, jeg er godt tilfreds, glad og taknemmelig over, at så mange mennesker finder vej til Skulpturparken Blokhus, fortæller John Andersen.

Åbent mellem jul & nytår

De, der endnu ikke har fundet vej til Skulpturparken Blokhus, kan nå det lidt endnu. Skulpturparkens julemekka fortsætter nemlig mellem jul og nytår, hvor gæsterne kan nyde alt fra Danmarks største juletræ og Europas største RGB-lys-tunnel til oplyste sandskulpturer og blinkende julestjerner, julemænd og meget mere. Nostalgien og oplevelser for hele familien er i højsædet og der er rig mulighed for at sætte tænderne i juleknas og kvalitets-gløgg i skæret af over 1 million julelys med udsigten til parken som ramme. - Du kan også bevæge din ind i varmen i Markedsarkaden, hvor du finder unika og specialiteter til enhver smag. Hvert kvarter fra klokken 14 og frem til kl. 21.00 fremføres det smukkeste og mest eventyrlige lysshow, som garanteret ikke er set magen til i miles omkreds. Og hver aften afslutter vi med et imponerede ”Nord-Lys-Show”, som heller ikke er set tidligere herhjemme, afslutter John Andersen.

Magisk Jul er åben tirsdag til søndag fra kl. 11:00-21:00 frem til og med den 29. december. Dog er der lukket hver mandag samt den 24., 25. december.

NYHED 2020 - NORDIC LIGHT FESTIVAL

Læs flere nyheder