Septemberavisen er på gaden - og online. Du kan læse avisen her 

Artikel
09-08-2022

Molefestivalen i Løkken vender tilbage

LØKKEN: Badeliv, koncerter krabbekløer og fiskerliv.

Tekst og foto: Presse

Endelig kan vi igen se frem til at afholde Løkken Molefestival, som finder sted 26. til 28. august. Denne gang lidt tidligere end normalt.
Sidste gang festivalen blev afholdt, udløste vejret dramatiske timer ved Løkken Moleleje. Arrangementet og arrangører var vidne til naturens kræfter, da vi i 2019 var nødsaget til at aflyse søndagens program som følge af kraftig vind med stormstyrke. Formålet med festivalen er stadig at forlænge vores sæson i området, og derfor så vi mulighed for at skubbe festivalen frem til den sidste weekend i august.

Glorious Days

Vi har måtte sidde på vores hænder ufrivilligt i to år, og lige som alle andre festival- og koncertarrangører kan vi ikke holde festhattene væk længer.
Gæster kan godt gøre sig klar, når vi lægger ud med fællesspisning fredag aften med fisk- og skaldyrsbuffet med saftige krabbekløer, friske pil-selv-rejer og to forskellige lyse dampede fisk.
Af underholdning er der Henrik Busborg & The Devils – bedre kendt som en af de bedste Elvis-coverbands i Nordeuropa og aftenen slutter med fest og farver, når Mette U-band giver den gas med et blandet repertoire af pop- og rocknumre.

Der er også fællesspisning om lørdagen med en lækker sensommermenu med tre forskellige salater og langtidsstegt oksefilet leveret af Restaurant Kallehavegård Badehotel. Til denne aften byder vi Sko/Torp velkommen op på scenen, som ser frem til at glæde publikum med de gamle sange, men det er lige så vigtigt for dem at vise, at de er i evig bevægelse ved at præsentere noget nyt.

Sammen skaber vi Løkken

Vi tror stadig på, at sammen kan vi skabe et stærkt fællesskab i vores lokalsamfund. Vi løfter i flok – og det er nemlig hvad denne festival symboliserer, fællesskab, både blandt frivillige og vores erhvervsdrivende.
I Løkken værner man den historie og den kulturby er bygget på, og for andet år, får byen igen mulighed for at vise hvad den historie og kultur indeholder af. Festivalen tager udgangspunkt i omgivelserne, som er hovedsageligt hav og strand og det der følger med, nemlig badeliv, fiskermiljø og de gode oplevelser. Der vil igen i år være fiskeauktion, forskellige musikindslag og aktiviteter for hele familien

> Se program for Løkken Molefestival 2022

> Køb billet til Henrik "Elvis" Busborg & The Devils 26. august incl. mad

> Køb billet til Sko/Torp 27. august incl. mad

 

> Find flere events

 

Læs flere nyheder