Sommeravis 4 kan læses her

Læs OPLEVNU 2019 her

 

http://www.skulpturparken.dk
Artikel
06-02-2019

Nord samler landsbyerne

Landsbyerne i Nord er klar til samarbejde

Ca.  100 borgere mødte frem til borgermøde i Saltum omkring projektet ”Liv i by og skole”. Borgerne kom fra alle landsbyerne i Nord, så både Ingstrup, V.Hjermitslev, Sdr.Saltum og Saltum var repræsenteret.

Aftenen startede med gode indspark fra Borgmester, Mogens Gade, omkring Kommunens bevidste satsning med projektet ”Liv i by og skole”. Kommunen står bag projektet, de vil projektet, og så er det op til borgerne selv at sætte dagsordenen.

De mange fremmødte blev inddelt i arbejdsgrupper med stor entusiasme. Mødet endte med gode resultater om hvad ”byerne i Nord” kan gøre for, at skabe endnu mere liv og fællesskab i lokalområderne. Den fælles konklusion blev, at de fremmødte vil projektet og de vil det sammen. Landsbyerne er klar til samspil og udvikling, og er også bevidste om, at deres byer har forskellige styrker, der kan inddrages.

Mødet endte også med en god plan for kommende strukturering, således de fremmødte gik hjem med en god fornemmelse om, at der er fælles vilje og vej for projektet.

Om projektet:

Projekt ”Liv i by og skole” blev ”født” i 2014. Målet var at koble landdistriktsudvikling og skoleudvikling og dermed arbejde forsat for decentralskolestruktur.

Mål:  

- Skabe et forpligtende og samskabende udviklingsarbejde mellem skoler, lokalsamfund og kommune

-  Grobund for lokalt engagement

-  Positiv udvikling i lokalbyerne

- Gunstig befolkningsudvikling

- Bæredygtige skoler

Læs flere nyheder