Novemberavisen er på gaden - og online. Du kan læse avisen her

 

 

https://youandwine.dk/
Artikel
20-11-2020

Nordsøen Oceanarium åbner igen lørdag

Nordeuropas største akvarium byder atter gæsterne indenfor

Tekst og foto: Presse

På Nordeuropas største akvarium i Hirtshals glæder både direktør Karl Henrik Laursen og personalet sig over at de nordjyske restriktioner nu er ophævet væsentligt, 2 uger før den oprindelige plan.

Det gør, at akvariet med én dags varsel, er klar til at slå dørene op allerede lørdag 21. november kl. 10.

Delt op i grupper
Ligesom under nedlukningen i foråret har de fleste medarbejdere været sendt hjem, og kun et nødberedskab af dyrepassere og akvarieassistenter har passet dyr og anlæg, på skift.
- Nødpersonalet har været delt op i smittegrupper, som skiftevis har mødt ind og passet vores fisk, sæler og øvrige dyr, samt al teknik fortæller direktør Karl Henrik Laursen.

Tilpasset retningslinjerne
Som før nedlukningen er aktiviteterne på Nordsøen Oceanarium tilpasset de nuværende retningslinjer, hvilket blandt andet betyder at alle gæster over 12 år skal bære mundbind eller visir i alle indendørs områder, undtaget når man sidder ned.
Der er afstandsmarkeringer og tydelig skiltning hvor der opfordres til at holde afstand og passe på hinanden. Der er opsat desinfektionsdispensere strategiske steder og enkelte områder er af hensyn til sikkerheden ensrettet.

Velkommen til gæsterne
- Med de næsten 16.000 kvadratmeter udstillingsareal er der rigeligt plads til gæsterne, både lokale og danske turister, og til de udenlandske gæster når det forhåbentlig snart åbnes op for dem, siger direktøren.

Læs flere nyheder