Sommeravisen er på gaden - og online. Du kan læse Septemberavisen her

 

 

http://www.skulpturparken.dk/showms.asp?menuID=[13999]&z=
Artikel
05-03-2020

Ny genbrugsbutik åbner i Hune

Mission Afrika Genbrug åbner butik i Hune den 4. april. Den 9. marts inviterer de på informations-møde for kommende frivillige.

/Annonce:

Mission Afrika Genbrug Hune åbner en genbrugsbutik på Vesterhavsvej 24, den 4. april 2020.

Vil du være med til at starte butikken op som frivillig? Der er åbent hus i butikken mandag d. 9. marts mellem kl. 9.30 - 15.00, hvor alle interesserede kan spørge ind til opgaverne og se butikken. Har du, eller en du kender, lyst til at være med i en spændende og kreativ opgave med masser af fællesskab og hyggeligt samarbejde?

👉Vil du være med i et sjovt og inspirerende frivilligt arbejde?
👉Bidrager du med godt humør?
👉Har du en særlig kompetence, du vil dele med os?
👉 Kan du afsætte 4-6 timer om ugen?

Vil du arbejde med på Mission Afrikas vision for Afrika?
👉Spændende og inspirerende fællesskab
👉Du får del i at hjælpe andre
👉Du får indsigt, viden og kurser inden for genbrug

👉Se mere i begivenheden her: Vil du være med til at åbne den nye genbrugsgbutik i Hune

"I Mission Afrika Genbrug er vi stolte af at gøre en forskel. Vi gør noget godt for miljøet, når vi giver dit brugte tøj en chance til. Vi gør noget godt for de mere end 1.700 frivillige, der oplever fællesskab og sammenhold, når de går på arbejde i vores butikker. Og ikke mindst gør vi en forskel for verdens fattigste. For når du køber bøger, møbler, tøj eller nyt service i en Mission Afrika genbrugsbutik, går pengene direkte til Mission Afrikas Arbejde." 

Mission Afrika arbejder for at udbrede den kristne tro og forbedre levevilkårene for nogle af verdens fattigste mennesker. De arbejder sammen med afrikanske kirker og organisationer i Nigeria, Cameroun, Sierra Leone, Centralafrikanske Republik, Mali og Uganda. Derudover har de et samarbejde med den afrikanske dialogorganisation PROCMURA og medievirksomheden SAT-7, der sender kristent tv til hele Mellemøsten og Nordafrika. Mission Afrika har flere end 1.700 frivillige tilknyttet, der dels er engageret i forskellige Mission Afrika-projekter, dels støtter op med frivilligt arbejde i de 64 genbrugsbutikker.

Mission Afrika er en folkekirkelig organisation, der blev stiftet i 1911 under navnet Dansk Forenet Sudan Mission; en selvstændig gren af den internationale organisation Sudan United Mission. I 2008 ændrede organisationen navn til det nuværende.

Læs flere nyheder