Sommeravis 7 kan læses her

Læs OPLEVNU 2019 her

 

http://www.kulturhusetblokhus.dk
Artikel
18-07-2019

Ny sælunge er født i Nordeuropas største akvarium

Den spættede sæl Maria, har netop født en lille sælunge der allerede svømmer lystigt rundt i det store sælanlæg.

Nordsøen Oceanarium har altid haft held med at sælerne formerer sig i det 800.000 liter store sælanlæg på i Hirtshals.  Denne sommer er ingen undtagelse, da den spættede sæl Maria, netop har født den unge, som hun havde båret på siden sensommeren sidste år. Faderen til ungen, Thor, er også en fast beboer i anlægget. Det er svært at bestemme kønnet, når ungen er nyfødt, så dette er endnu ikke kendt.

Lidt om sælfødsler

Sæler føder på land eller i vandkanten og ungen vejer omkring 8-12 kg ved fødslen og tager cirka et kilo på om dagen. Det skyldes, at sælmælk har et fedtindhold på omkring 50 %. Det vil sige væsentligt federe end den piskefløde, som mange nyder at spise sammen med deres jordbær på denne tid af året. Ungen svømmer næsten fra den er født, og kan sagtens finde på at tage en tur rundt i sælariet, mens den nybagte mor holder et vågent øje med den.

Alle pattedyr, både landlevende og havpattedyr, er karakteriseret ved, at moderen har en ekstrem omsorg for sin unge i dieperioden, som for sælers vedkommende er meget kort, kun 4-5 uger, sammenlignet med os mennesker. Når dieperioden er slut, skal ungen klare sig selv og jage sin egen føde i naturen. På Nordsøen Oceanarium betyder det, at dyrepasserne skal tage ekstra sild op til de to daglige fodringer.

Den næste måned kan besøgende opleve Maria tage sig af sin unge på nært hold. En oplevelse, der med sikkerhed vækker begejstring for store og små.

Læs flere nyheder