Inspiration til oplevelser ved Vesterhavet - for hele familien

Læs Vinterferieavisen 2019 her

http://www.bildelestore.dk
Artikel
06-02-2019

Nye lokaler til Frisørhuset i Hune

Bedre placering, mere plads, lysere lokaler og lettere adgang har været medvirkende til, at Frisørhuset er flyttet i nye skønne lokaler.
Hanne Olsen, indehaver af Frisørhuset, glæder sig til at vise de nye flotte lokaler frem. Hun er selv at træffe i salonen hver onsdag.

Vesterhavsvej 24b er Frisørhusets nye adresse. – Vi er ”kun” lige flyttet over på den anden side af gaden, siger Hanne Olsen, indehaver af Frisørhuset i både Pandrup og Hune. Hanne har drevet salon i Hune i snart 4 år og hun er meget glad for, at hun ”i tidernes morgen” slog til. - Her i Hune har vi et skønt miks af både lokale kunder men også rigtig mange turister, og forretningen her fungerer som et rigtig godt supplement til søsterafdelingen i Pandrup fortæller hun. – Vores kunder nyder, at vi ud over frisørdelen er uddannet hårologer, og dermed også kan rådgive omkring hårets anatomi og i forlængelse heraf, fremstille specialprodukter til den enkelte kunde. 

Hanne vil selv være at finde i Hune hver tirsdag, Sanne kan man møde om onsdagen og så vil Bettina stå til rådighed torsdag, fredag og lørdag. - Når ferie- og sommertid gør sit indtog, vil vi naturligvis have flere hænder klar, smiler Hanne der sammen med sit team glæder sig til, at vise sine mange kunder de nye flotte omgivelser.  

 

Læs flere nyheder