Sommeravisen er på gaden - og online. Du kan læse Sommeravis 7 her

 

 

http://shop.kulturhusetblokhus.dk/
Artikel
10-07-2020

Nyhed Det sker i sommerferien – for hele familien

Hele sommerferien byder destinationen på fede oplevelser for hele familien – på land, til vands, i sand og i luften.

Tekst: Louise Kande – Foto: Presse

Sommeren er for alvor over os, og hvis du er så heldig, at du skal holde ferie med familien i eller ved Destination Blokhus, så læs med her, hvor vi guider jer til de skønneste oplevelser  for hele familien - både på land, til vands, i sand og i luften.

Roadshow i Skulpturparken

Der står ikke kun kunst på programmet i den 20.000 m2 store skulpturpark i Blokhus. Den 15., 22., og 29. juli i tidsrummet 11.00 – 14.00 får parken nemlig besøg af Nordsøen Ocenariums Roadshow, der vil medbringe spændende aktiviteter til alle parkens gæster og samtidig formidle om havets natur og dyreliv.

Kunsten tager med på sommerferie

Nordjyllands store kunstmuseum holder workshops i vandkanten ved Fiskernes Hus i Blokhus, den 21. juli kl. 11-15. – Vi var så heldige, at Ny Carlsbergfonden gjorde det muligt for os at skrue op for formidlingstilbuddene for blandt andet familier. Vi elsker at komme på tur og starte leg og kreativitet op, også uden for Kunsten. Jeg håber, rigtig mange har lyst til at kigge forbi, siger Peter Juul, leder af Kunsten Kreativitarium.

Gratis sommeraktiviteter

Børn og unge i Jammerbugt Kommune kan nu se frem til en masse spændende, sjove og lærerige sommeraktiviteter i ugerne til og med 32. Der er afsat 200 mio. kr. mellem landets 98 kommuner til sommeraktiviteter i 2020 for børn og unge i alderen 6 til 17 år. I alt har Jammerbugt Kommune fået tildelt 1,4 mio. kr. til afvikling af sommeraktiviteter. Alle sommeraktiviteter kan ses på www.kulturblad.dk.

Flyv med helikopter

Det er muligt at prøve en tur i helikopter i Blokhus med Sima Helikopter. Man kan prøve det hver tirsdag til og med uge 32 i tidsrummet fra kl 10:00 - 16:30. Booking er ikke muligt, så man møder bare op ved helikopteren på Faarupvej, 9490 Pandrup - og henvender sig til personalet, så vil de hjælpe jer videre.

Sandkonkurrencer i Løkken

Hvert år afholdes der sandskulptur-konkurrence for børn på stranden i Løkken. Det foregår hver onsdag i skolernes sommerferie. Man kommer når man vil, og kan bygge lige så længe man vil indtil bedømmelsen. To frivillige dommere fra Løkken.dk starter bedømmelsen kl. 16.

 

Læs flere nyheder