Sommeravisen er på gaden - og online. Du kan læse Septemberavisen her

 

 

http://www.skulpturparken.dk/showms.asp?menuID=[13999]&z=
Artikel
17-07-2020

Nyhed: Kanonen affyres … ikke

I år er der helt ekstraordinært ingen kanonaffyringer på Blokhus Strand.
Der er masser af liv i Blokhus, når Blokhus Kanonlaug normalvis affyrer kanonen

Tekst: Louise Kande – Foto: Poul Nymark

Blokhus Kanonlaug starter under normale omstændigheder sin sommersalut fra Blokhus Strandcenter ultimo juni kl. 21.00 (ved solnedgang), med udmarch fra Torvet i Blokhus kl. 20.30. Men sådan er det bare ikke i år. Der er normalvis kanonsalutering på Blokhus Strand hver dag på nær torsdag sommeren igennem. Grundet omstændighederne og restriktionerne ift. Covid-19, kan disse, ellers meget populære, kanonsaluteringer ikke gennemføres i år, til stor ærgrelse for oldermand Nils Bell. – Vi er selvfølgelig rigtig ærgerlige over, at vi ikke kan gennemføre saluteringerne, som vi plejer. Det er jo en stor attraktion for områdets mange gæster og turister, men vi er nødt til at forholde os til de nuværende restriktioner, og vi vil simpelthen ikke kunne styre gæsternes adfærd, så derfor er det både i bestyrelsen og til laug-samling i Kulturhuset i forrige uge vedtaget, at vi først i 2021 laver de populære sommer-kanonsaluteringer på Blokhus Strand igen.

 

Læs flere nyheder