Pinseavisen 2020 kan læses her

 

 

http://
Artikel
22-05-2020

Nyhed: Nye vejnavne er fundet

Udstykningerne omkring Stenmarksvej i Hune har netop fået godkendt sine navne.

Tekst: Lotte Kande – Foto: Presse

”Vesterhavsparken” og ”Stenmarken”, sådan kommer de nye boligområder i den østlige del af Hune til at hedde. Det oplyser Jammerbugt Kommune til Blokhus avis.  Boligområderne får begge vejadgang fra Stenmarksvej. Delområde I ligger øst for spar og langs Vesterhavsvej. Delområde II ligger sydøstligt langs Stenmarksvej.

Hune er attraktiv

I det nye boligområde i Hune bliver der mulighed for at bygge både dobbelthuse, rækkehuse og parcelhuse – med plads til cirka 110 boliger i alt, oplyser formand for teknik- og miljøudvalget, Jens Christian Golding. Han ser også en stor glæde i den vækst, der netop tegner sig for Hune-området. - Blokhus er ved at være fuldt udbygget, og man har nu øje på Hune. Det er interessant, at nogle vil investere i vores kommune, påpeger han og fortsætter; Området omkring Hune er særdeles attraktivt. Dels fordi det ligger tæt på Blokhus, indkøbsmuligheder tæt på, institutioner i både Saltum og Pandrup, hvoraf sidstnævnte snart får en ny skole. Det er tæt på Aalborg og kun 20 min. fra lufthavnen. Og så findes de nye udstykninger placeret midt i dejlig natur, få km. fra én af Nordeuropas bedste strande og kun få hundrede meter fra Blokhus Klitplantage, afslutter han.

Navnene ”Vesterhavsparken” og ”Stenmarken” opfylder kravene og har været til høring hos Egnssamlingen i Saltum, men der er er i den forbindelse ikke indkommet yderlige forslag til navne.

 

 

 

 

Læs flere nyheder