Pinseavisen er på gaden - og online. Du kan læse avisen her 

http://www.kulturhusetblokhus.dk/showms.asp?menuID=[6797,6888]&z=
Artikel
28-04-2021

Råvaremarkedet flytter til Torvet

Også i pinsen kommer der et marked med masse af specialiteter

Tekst: Martin Frandsen Foto: Poul Nymark

Hune-Blokhus Borgerforenings populære råvaremarkeder holder til sommer flyttedag og vil hver tirsdag fra 29. juni til og med 10. august være at finde på Torvet.
Markedet plejer ellers at præsentere sine mange råvarer, kunsthåndværk og delikatesser i Futtens Gård, men her er der behov for at øge pladsen til udeservering.
- Derfor har vi aftalt, at vi kan holde markederne på Torvet, fortæller Poul Andersen, formand for Hune-Blokhus Borgerforening.
- Vi var jo i stand til at holde de udendørs markeder på en forsvarligt vis sidste år, så hvorfor skulle vi ikke kunne gøre det også i år, tilføjer han.

Der er mange tilsagn
Såfremt det bliver nødvendigt, vil der ligesom sidste sommer komme ensrettede ind- og udgange samt blive holdt styr på, hvor mange mennesker der er på markedet samtidig.
Og interessen er helt intakt.
Poul Andersen har allerede fået tilsagn fra de fleste af de vanlige stadeholdere om, at de meget gerne vil deltage i år, og forventningen er stadig at nå op på de 24 boder ligesom i 2020.

Marked til pinse
Men allerede lørdag 22. maj og søndag 23. maj i pinsen kan borgerforeningen invitere til råvaremarked efter opfordring fra Torvegruppen.
Det sker ligeledes på Torvet med en masse stande med delikatesser, gode råvarer, specialiteter samt også kunsthåndværk.
- Der bliver plads til omkring 30 stande, og vi oplever allerede nu stor opmærksomhed for at være med, og der er frist til 2. maj til at få en stand, fortæller Poul Andersen.
 

Læs flere nyheder