Sommeravisen er på gaden - og online. Du kan læse Sommeravis 3 her

 

 

http://blokhus.dk/nyheder.aspx
Artikel
22-06-2020

Nyhed: Sommerhussalget sveder

Der er godt gang i sommerhussalget i øjeblikket – med stigende interesse for kystområdet, hvad angår alle typer sommerhuse.

Tekst: Louise Kande – Foto: Presse

Hvis du er på udkig efter det perfekte fristed at tilbringe de næste mange ferier og forlængede weekender, er du ikke alene. Coronakrisen har nærmest sat fut i sommerhussalget og der er rift om sommerhusene. Det gælder faktisk alle former for huse, om det er de gamle, de sjældne, de mindre pæne, de billige eller de dyre, så er der interesse for dem. - Faktisk er det et utrolig spændende marked at være i pt., danskerne har virkelig fået øjnene op for alle de kvaliteter der er ved at holde sommerferie i Danmark, og grundet den globale krise omkring Covid19 er kærligheden i særdeleshed faldet på sommerhusene udtaler ejendomsmægler Hans Henrik Hansen fra Thorkild Kristensen i Blokhus.

Stigende interesse for kystområdet

Igennem de seneste år har der været en stigende interesse for det fantastiske kystområde i og omkring Blokhus og Løkken.  – Interessen er nærmest eksploderet de seneste måneder, og lige nu mangler vi faktisk alle former for sommerhuse, ja alle dem som er beskrevet øverst i artiklen lyder det fra Hans Henrik.

Et attraktivt område

At holde ferie i Nordjylland stiger i popularitet i takt med, at flere opdager og vil udleve, at Nordjylland byder på oplevelser og aktiviteter for alle aldre, fantastisk natur og lange, smukke kyststrækninger (se s. 4)  - At vi har et helt unikt og fantastisk trygt sted herude på kysten, har vi aldrig været i tvivl om, og derfor er det jo også fantastisk at så mange nye mennesker kommer til området, og finder den samme glæde og begejstring for det, og vi er alle klar til at tage godt imod og sørge for at alle føler sig velkommen og kan nyde livet i sommerlandet, slutter Hans Henrik.

 

Læs flere nyheder