Sommeravis 7 kan læses her

Læs OPLEVNU 2019 her

 

http://www.skulpturparken.dk
Artikel
02-08-2019

Nyhed: Stor tilgang til Team Frivillig Blokhus

De fleste der gæster Blokhus er blevet mødt af en frivillig. Nu er der bare kommet flere af dem.
Foruden Karl Korfits (tv) og Georg Sørensen (th), tæller Team Frivillig Blokhus nu 63 øvrige og aktive frivillige.

Tekst: Louise Kande – Foto: Bøjstrup Reklamefoto

På blot 5 år er interessen for Team Frivillig Blokhus eksploderet. I sommeren 2019 er yderligere 10 frivillige blevet en del af holdet. Vi kender dem godt – og de fleste af os har mødt en af de friske frivillige på vores vej i Blokhus. hvad enten det er til den store Påskefestival, Windfestival, Sankt Hans eller i løbet af sommeren. Team Frivillig Blokhus tæller nu 65 aktive frivillige. Og de gør det godt, hvis man spørger koordinator, Jannie Ratke fra VisitJammerbugten. – De frivillige skaber en stor værdi for destinationen. De vil gerne være en del af området – af et solidt fællesskab. Flere af dem enten bor her permanent eller har feriehus i området og ser derfor en stor værdi i at bidrage, fortæller hun.

Et større fællesskab

De frivillige er med til at forberede de mange events – og står næsten på spring for at deltage i afviklingen. - Uden de mange frivillige var det ikke muligt at fastholde så højt et aktivitetsniveau, som vi oplever i Blokhus nu. De frivillige er med fra a-å i eventprocessen, alt efter hvor mange ressourcer og kompetencer de har. Vi forsøger altid at tilrettelægge den enkeltes arbejdsopgaver ud fra, hvad den enkelte er allerbedst til og bedst kan lide at foretage sig, siger Jannie Ratke.  De frivillige er ikke bundet op et bestemt antal arbejdsdage eller -timer, men er medbestemmende, og det tror Jannie Ratke er afgørende for den store tilgang.  – Vi har det sidste år set en endnu større tilgang til Team Frivillig Blokhus, særligt fordi de frivillige selv er med til at værge ny medlemmer. At deltage i korpset er en god måde til at blive en del af fællesskabet og det er med til at skabe en vis lokalforankring. Forestil dig, at du lige er gået på pension og gerne vil flytte permanent i dit sommerhus omkring Blokhus – og nu skal du udvide dit fællesskab og forstå den by, du nu skal il at være en endnu større del af. Det kan deltagelsen i korpset hjælpe dig med, fortæller Jannie Ratke afsluttende der samtidig opfordrer alle, der kunne have interesse i at blive en del af Team Frivillig, i at ringe til tlf.: 72578974.

Læs flere nyheder