Sommeravis 7 kan læses her

Læs OPLEVNU 2019 her

 

http://www.kulturhusetblokhus.dk
Artikel
15-07-2019

Opfordring fra livredderne: Gå aldrig alene i vandet

Selvom den seneste uges vejr ikke var været oplagt strandvejr, er der stadig mange, som tager en dukkert ved strandene. TrygFonden Kystlivredning råder til, at man aldrig bader alene.

Tekst: Louise Kande – Foto: Poul Nymark

Nogle mennesker foretrækker at bade på strande med mange mennesker, mens andre nyder roen ved en badetur alene på et mindre befolket. Hører du til den sidste gruppe, løber du en unødig risiko, lyder det fra TrygFonden Kystlivredning.

Gå aldrig alene i vandet

- Selvom du er frisk, rask og en habil svømmer, kan du alligevel godt blive overrasket af en bølge eller få et ildebefindende. Er du alene, er der ingen til at opdage, at du er i problemer og i værste fald er ved at drukne. Der er ingen til at træde til eller tilkalde hjælp, siger Lasse Serup Jensby, driftsleder i TrygFonden Kystlivredning, og fortsætter: - Gå altid mindst to personer i vandet sammen, og er der ikke nogen, som du kan bade med, så vælg en strand, hvor der er livreddere, eller få en person til at gå med dig ned på stranden for at holde øje fra land.  Man kan nemt komme til at undervurdere risikoen, hvis man har badet alene mange gange og tænker, at det ikke sker for mig. Bl.a. derfor er det så vigtigt at blive ved med at synliggøre de 5 baderåd, lyder det fra TrygFonden.
 

Ta’ baderådet seriøst
- Vi oplever desværre hver sommer, at badegæster kommer i alvorlige vanskeligheder, og at livredderne eller andre personer i nærheden må træde til. Hvis der ikke var hjælp i nærheden, kunne de situationer have været endt rigtig galt. Derfor kan baderådet om aldrig at gå i vandet alene ikke gentages ofte nok, siger René Højer, programchef i TrygFonden.

Læs flere nyheder