Inspiration til oplevelser ved Vesterhavet - for hele familien

Læs Juleavisen 2018 her

http://www.skulpturparken.dk
Artikel
27-07-2018

Oplev i ferien: Blokhus Gateway

Gateway Blokhus blev indviet i foråret 2012 og er et gratis tilbud til jer, der ønsker en ferie med hygge, leg, kunst, cykling, løb eller vandreture i den smukke natur omkring Blokhus.

Tekst: Louise Kande (redigeret) – Foto: Presse

I den idylliske Blokhus Klitplantage kan du få en pause fra det myldrende turistliv, der udspiller sig om sommeren i Blokhus. Her kan du opleve smuk natur og nysgerrige dyr - og så er mulighederne for aktive eventyr og fysiske udfoldelser eminente.

Natur og aktiviteter

Gateway Blokhus er Blokhus Klitplantages aktivitetsunivers, og her venter både hyggelige naturoplevelser og udfordrende aktiviteter. Med Gateway Blokhus kan hele familien tilbringe kvalitetstid på den spændende naturlegeplads og på gatewaypladsen, hvor der både er bål, picnicareal og naturbageovn. Gateway Blokhus er også lig med gode muligheder for motion; du kan cykle, mountainbike og vandre på de mange naturskønne ruter rundt i plantagen, ligesom du også kan tage din hund med i hundeskoven.

International kunst i skoven

Kunstfestivalen, Land-Shape Festival fra 2016, viser sig også i Plantagen, hvor du både kan beundre internationale kunstneres land art-værker – som bl.a. værket ELSK. Land art er i sagens natur kunst under åben himmel, og derfor kan du glæde dig til at møde både store kunst- og naturoplevelser.

 

Læs flere nyheder