Påskeavisen 2020 kan læses her

Inspiration til aktiviteter i Påsken kan læses her

 

http://www.kulturhusetblokhus.dk/showms.asp?menuID=[7904]&z=
Artikel
04-02-2020

Optik og bank bliver til nye ældreboliger

Kaas Beton har erhvervet den tidligere optikerforretning på Blokhusvej 2 i Pandrup og den tidligere bank – bygningerne jævnes med jorden og der opføres seks nye ældreboliger – klar til indflytning sidst på året.
Simon Iversen – fjerde generation i Kaas Beton – er projektansvarlig for nybyggeriet i Pandrup

Det var ikke noget skønsyn, som møder hverken lokale eller gæster når de passerede bygningerne på hjørnet af Blokhusvej og hovedgaden i Pandrup. Men nu kommer der gang i fornyelse og forskønnelse. Kaas Beton har i december erhvervet både den tidligere optikerforretning og bygningen, hvor en lokal bank virkede for mange år siden.

Nyt projekt færdigt ultimo 2020

Begge bygninger stod tommer og forladte. - Det var ganske vist to forskellige ejere, men vi fik en handel om begge ejendomme på plads, og vi går i gang med vores projekt næsten så hurtigt, som vi kan komme i jorden, fortæller Simon Iversen – fjerde generation i den hæderkronede virksomhed i Kaas. Bygningerne jævnes med jorden og vi bygger nyt, hvor der bliver god plads til seks ældreboliger, hver på 85 kvadratmeter og med to værelser og kombineret stue og køkken. Der bliver naturligvis elevator til førstesalen. Der er betydelig forhåndsinteresse for de nye ældreboliger, som ventes indflytningsklar sidst på året. Byggeriets ydre bliver i brun og sort mixet sten – tilsvarende de ældre etplansboliger, Kaas Beton har opført på den gamle smedegrund på Blokhusvej 16. - Vi satser rigtig meget på, at det skal være nemt og vedligeholdelsesfrit. Når vi taler med beboerne, så er stort set alle enige om, at de har fået nok af græs. De vil meget hellere have krukker og urtepotter på altanen. Så stor set det eneste græs på området, bliver det, som sniger sig op mellem fliserne i gadeplan, siger Simon Iversen som også bliver projektansvarlig for nybyggeriet i Pandrup.

Læs flere nyheder