Sommeravis 7 er på gaden - og online. Du kan læse avisen her 

Artikel
28-04-2022

PGU ansætter koordinator til nyt fitnesscenter

Tekst og foto: Presse

Moderniseringen og udvidelsen af Jetsmark Idrætscenter omfatter også et nyt fitnesscenter, og i den forbindelse har PGU Træning & Fitness ansat Anne Sofie Teglgaard som Fitnesskoordinator 10-12 timer om ugen.
Anne Sofie Teglgaard vil være tovholder for PGU Træning og Fitness og stå for arrangementer, events og holdtræning.
Det vil ske i samarbejde med aktivitetsudvalget i PGU Træning & Fitness og PGU Projekt & Event.
Desuden vil Anne Sofie Teglgaard være kontaktperson for både medlemmer og instruktører.

Bor i Pandrup

Anne Sofie Teglgaard har gennem mange år, været instruktør i foreningen og tidligere arbejdet som leder og instruktør ved et fitnesscenter i Aalborg.
Hun er bosat i Pandrup med sin mand, Thomas, og de har to små drenge, Albert og Knud.
Anne Sofie Teglgaard glæder sig meget til at blive en del af arbejdet i forhold til at starte et nyt og stort fitnesscenter op i Jetsmark Idrætscenter og gøre lokalmiljøet endnu stærkere, end det er i dag.
Til daglig arbejder Anne Sofie Teglgaard som folkeskolelærer på Søndergades Skole i Brønderslev.

Passer til værdisæt

Ledelsen i PGU er glade for, at Anne Sofie Teglgaard er klar til fortsat at være både frivillig og nu også ansat i PGU, oplyser Inger Kristensen.
Anne Sofie Teglgaards samarbejdsevner, engagement og kompetencer er i fin harmoni med foreningens værdisæt og dna samt de udviklingsområder, PGU har fokus på til gavn for nuværende og nye medlemmer.

Læs flere nyheder