Inspiration til oplevelser ved Vesterhavet - for hele familien

Læs Vinterferieavisen 2019 her

http://www.bildelestore.dk
Artikel
06-02-2019

Kom og slå til tønden

Søndag den 17. februar bliver der sjov og ballade hos Hune Bageri når Erhvervsforeningen Destination Blokhus, inviterer til et brag af en fastelavnsfest.

Kom og vær med til en festlig dag i Hune Bageri, når der for 5. år i træk inviteres indenfor til både kreativ workshop, leg, tøndeslagning og hyggeligt samvær. – Jeg har været med til at tilrettelægge denne begivenhed siden begyndelsen, og det er en stor fornøjelse at se, hvorledes både de lokale børn, men også børn som er på ferie i området nyder dagen, fortæller Helle Larsen fra Hune Bageri. - Er du feriegæst og er kommet afsted uden udklædningstøj, så fortvivl ej, siger Helle. I samarbejde med Erhvervsforeningen Destination Blokhus, har vi lavet et kreativt område i caféen, hvor det vil være muligt at male masker eller få lagt ansigtsmaling fra kl. 12.00, så alle børn kan være udklædte til tøndeslagningen, der starter kl. 14.00. Når årets kattedronning- og konge er blevet fundet er Hune Bageri vært for lidt godt til ganen til alle de deltagende børn.

Lidt historie om fastelavn:

Katten slås af tønden til fastelavn

I dag er fastelavn en fest for børnene, hvor de klæder sig ud og slår katten af tønden, inden det er tid til at kåre årets kattekonge og kattedronning. Sådan har det ikke altid været.

Oprindeligt og indtil langt op i 1800-tallet var fastelavn en voksenfest, hvor de voksne drak alkohol i rigelige mængder, spiste kød, festede, dansede og klædte sig ud og slog katten af tønden, ofte til hest og med en levende kat i tønden. Katten symboliserede nemlig både Den Onde og det onde i al almindelighed, som man gerne ville beskytte sig imod.

I dag fyldes tønden derimod med slik eller andre godter, og katten er lavet af papir og sat fast med klisterbånd på tønden. Skikken med at slå katten af tønden formodes at være kommet til Danmark med de hollandske bønder, som Christian II fik herop i 1500-tallet.

Udklædning til fastelavn

I dag er børnene udklædte som seje riddere, søde prinsesser, stærke superhelte og selvstændige indianerpiger til fastelavn. Dengang fastelavnsfesterne var for voksne, klædte man sig ud som bjørn, djævel eller noget andet farligt for at skræmme det onde væk.

Læs flere nyheder