Sommeravis 2 er på gaden - og online. Du kan læse avisen her 

Artikel
22-06-2022

Safariture og vilde dyreoplevelser

Rovfugleshowet er aflyst. I stedet er der masser af safariture.

Tekst: Anne Nøhr RInggren Foto: Poul Nymark

Hvor stor er en kronhjort, og hvor mange takker har dyrenes gevir? Hvordan kan du kende rådyret på dets spor og ved du, hvordan dyrene overlever i naturen? Alt sammen noget, som du kan få svar på og opleve, hvis du tager med på safaritur i Blokhus Ørne- og Naturreservat.

Blokhus ørne og naturreservat

Det er den passionerede indehaver af Blokhus ØrneNaturreservat – Andreas Hove, der deler ud af sin store viden, når han tager gæsterne med på tur.

- Vi har desværre været nødsaget til at ændre vores koncept her i sidste time, så der bliver ikke rovfugleshow i år, da falkoneren er ramt af sygdom. I stedet har vi valgt at skrue op for safariturene rundt i reservatet og friluftsaktiviteter for børnene.

Blokhus ørne og naturreservat

Safariture hver dag

Hver dag hele sommeren fra 27/6 til og med 5/8 kører han derfor flere daglige guidede fortælleture med reservatets gæster. Turene foregår i en særlig vogn egnet til publikum, så de kommer helt tæt på de flotte krondyr og rådyr i det 65 hektar store naturområde.

- Og foderet er med, som børnene kan hjælpe med at give til dyrene, siger Andreas Hove. På turen vil der blive fortalt om stedets historie, og hvordan dyrene lever i Danmark.

Blokhus ørne og naturreservat

- Der bliver formidlet på flere sprog, fortæller Andreas Hove. Det er både på dansk, tysk, engelsk og nordjysk, smiler han med et glimt i øjet. Fortællingerne bliver krydret med små humoristiske sløjfer fra Poul Erik Krogen, som var en anerkendt nordjyde. På turene kan gæsterne også være heldige at spotte de naturlige rovfugle i området - blandt andet havørn, høge, musvåger, falke, traner og fiskehejrer samt de mere sjældne fugle såsom blå kærhøg og rød glente.

Blokhus ørnereservat

Udover den spændende naturformidling er der også masser af sjove gratis aktiviteter og lege for børn og barnlige sjæle. - Gamle lege som desværre næsten er gået i glemmebogen, siger Andreas Hove.

Gæsterne kan f.eks. udfordre hinanden med en sjov dyst i hesteskokast, knoglekast eller støvlekast og efterfølgende hygge med bagning af snobrød over bålet.

Gå en tur på hjorteruten, udforsk dyresporene i det gule sand, og se om du kan spejde dyrene i horisonten. Derudover er der klappefolde med små, søde geder og ponyer, som børnene kan hilse på.

Blokhus ørnereservat

- Jeg vil gerne dele historier fra det virkelige naturliv, som ofte går tabt i denstærkt digitaliserede verden, som vi lever i idag, siger Andreas Hove. Jeg vil gerne bidrage til at flytte mennesket fra den digitale til den analoge verden, og det synes jeg lige præcis atnaturreservatet kan. 

Jeg synes det er vigtigt at børn og voksne oplever dyrene og den ægte natur, og hvordan den på en gang både kan give os fornyet energi og gøre os trætte på en helt anden måde, afslutter Andreas Hove.

> Yderligere info om aktiviteter hos Blokhus Ørne- og Naturreservat

 

Fakta:

Blokhus Ørne og Naturreservat ligger på Kystvejen imellem Blokhus og Rødhus.

Naturreservatet er på 65 hektar med unik og enestående natur, som danner ramme om de vilde dyr og guidede safariture i reservatet.

Der er flere daglige guidede ture – undtaget lørdage - fra 27. juni til og med 5. august 2022.

Hele reservatet kan også lejes i forbindelse med afholdelse af fester eller firmaudflugter.

 

> Læs mere om Blokhus Ørne- og Naturreservat

 

Læs flere nyheder