Inspiration til oplevelser ved Vesterhavet - for hele familien

Læs Septemberavisen her

Artikel
09-07-2018

Saltum Strand Resort er interessant

Søndag d. 1. juli afviklede det kommende Saltum Strand Resort åbent hus. De første huse er nu reserveret.

- Det var en stor dag og en ligeså stor oplevelse, at møde den flotte opbakning til vores nye projekt; Saltum Strand Resort, fortæller en smilende Jette Holt, der sammen med Michael Overgaard netop har afviklet åbent hus på Saltum Strand Camping. Programmet bød bl.a. på fremvisning og præsentation samt mødet med pladsens medspillere, Dansk Kyst og Naturturisme, Fårup Sommerland, Sommerhusudlejningsbureauet Feriepartner og Nykredit.

Privatejede sommerhuse

Saltum Strand Camping vil i de kommende år forvandle sig til Saltum Strand Resort. Der bliver opført privatejede sommerhuse på mellem 60-80 m2. Alle husene er energineutrale, og placeret strategisk i forhold til hinanden, således at alle husene vil opleve en høj grad af privatliv i det smukt anlagte nye sommerhusområde der i dag er en del af Saltum Strand Camping

Jette fortæller endvidere, at der var rigtig mange interesserede, der lagde vejen forbi Saltum Strandvej. Der blev reserveret huse på dagen og udleveret salgs materiale. – Faktisk så meget, at vi løb faktisk tør for prospekter. Også partnerne er positive overfor den store interesse. – Nu skal der sendes kontrakter ud, følges op og justeres på huse, afslutter Jette Holt.

 

Læs flere nyheder