Sommeravis 4 kan læses her

Læs OPLEVNU 2019 her

 

http://www.skulpturparken.dk
Artikel
12-07-2019

Set og sket: ”Jeg kan ikke få armene ned”

2019: Thyborøn kvartetten leverede varen i Blokhus til et fyldt Torv
Thyborøn kvartetten gik på scenen med velkendte sange som "Det ka' da' godt være jeg lugter lidt af fisk i dag" og "Lev dit liv mens du har det"

Tekst: Lotte Kande – Foto: Poul Nymark

Blokhus kunne ikke have ønsket sig en smukkere aften til afviklingen af årets 2. sommerkoncert på Torvet. Det smagte (endelig) af sommer, ferie og med en snert af tropiske aftentimer, krydret med et veloplagt publikum, der alle havde set frem til at Thyborøn-drengene gik på scenen. Og det gjorde de. Med iver, entusiasme og røverhistorier på ægte vestjysk manér. Spilleglæden og glimtet i øjet var stort, og de ca. 5000 gæster der denne aften besøgte Blokhus kunne synge med på sange som: "Det ka' da' godt være jeg lugter lidt af fisk i dag", "Lev dit liv mens du har det", "Når kutteren kommer ind" og det store afslutningsnummer "VLTJ". – I sidste uge var vores koncert udfordret af det efterårsagtige vejr, men man må sige at skuden har vendt. Hele holdet bag de store torsdagskoncerter har i aften gået og sunget med på omkvædet: ”Jeg kan ikke få armene ned”, smiler en glad og yderst tilfreds Karl Korfits, der er én af de frivillige kræfter bag sommerens store tiltag og fortsatte. – Det var en fornøjelse at se hvilken folkestemning bandet leverede. Det er ikke første gang vi har vestjyderne på scenen, senest spillede de op til Skt. Hans på Blokhus Strand i sommeren 2018, hvor op mod 20.000 gæster nød dem spille solen ned. I aften har vi præcis den samme følelse. Torvet var fyldt til bristepunktet og det er det Blokhus vi kender og ka li’, afslutter han.

Vilde med Blokhus

Da Blokhus avis efter koncerten møder kvartetten, er det nogle glade drenge der enstemmigt siger; -Vi er så imponeret over at optræde i Blokhus. Det er altid én stor fest med et publikum, der er helt i top. Og vi i Tørfisk elsker jo netop at spille for glade mennesker. Her er både rammerne lidt ud over det sædvanlige og stemningen helt fantastisk. Dette sammenholdt med, at vi altid får en rigtig god behandling af arrangørerne. Vi er vilde med Blokhus, afslutter de.

Inden Tørfisk gik på scenen varmede The Bats publikum op, hvilket også var en stor musikalsk oplevelse.

Læs flere nyheder