Vinterferieavisen 2020 kan læses her

Læs OPLEVNU 2019 her

 

http://www.skulpturparken.dk/showms.asp?menuID=[13777]&z=
Artikel
19-12-2019

Set og sket: Juleevent på skøjter

Blokhus Skøjtebane og Torvet i Blokhus var omdrejningspunkt for en underholdende dag.

Tekst: Lotte Kande – Foto: Poul Nymark

Søndag d. 15. december, bød Blokhus på flere isende gode oplevelser. Det skete i samarbejde med Blokhus Fonden, der inviterede til et hyggeligt julearrangement på Torvet i Blokhus. Trods en regnfuld start på dagen, trodsede børn og voksne vejret og lod sig underholde. Der var arrangeret både julemandsløb med en lokal sportsforretning, hvor løberne alle havde klædt sig julet ud og begav sig ud på 5 ”våde” kilometer. Derudover vakte ”Moster Meta og Hendes Monstre” stor opmærksomhed, da de tryllebandt børn og barnlige sjæle fra torvescenen med deres eventyrlige juleshow. Også julemanden kiggede forbi til stor glæde for de mindste, der alle kunne få fortalt deres aller-største juleønske. Julemanden og hans nissekone bød også op til dans rundt om torvets mange juletræer og den store skøjtebane. Sidstnævnte var også et stort trækplaser, da vejret klarede op. Her blev der skøjtet flittigt af både gæster, turister og lokale.

 

Læs flere nyheder