Septemberavisen kan læses her

Læs OPLEVNU 2019 her

 

http://www.skulpturparken.dk
Artikel
30-08-2019

Set & sket: Masser af mennesker og 20 fly

Blokhus Fly-In blev afviklet i det smukkeste sommervejr på Blokhus Strand.
Søndag skulle 18-årige Rebecca Roos Jensen prøve kræfter med at lande et fly på en strand, for første gang i sit liv, til Blokhus' årlige Fly-In event

Tekst: Louise Kande – Foto: Poul Nymark

Stranden var fyldt - flere kilometer mod både Løkken og Rødhus, da Blokhus Fly-In søndag vendte tilbage som en af årets store begivenheder i vandkanten. - Vi er dybt taknemmelige over det store fremmøde, det flotte sommervejr og de mange og dygtige piloter. Sjælden har der været så mange mennesker på Blokhus Strand og de særligt udvalgte piloter var meget begejstret for at være med, fortæller event-ansvarlig, Jannie Ratke og fortsætter - Der var utrolig stor interesse blandt piloterne. Fordi vi måtte aflyse sidste år, havde vi valgt, at de piloter, der skulle have deltaget i 2018, fik førsteret i 2019. Der var så fem ledige pladser, og der har vi haft et online ansøgningsskema med små 100 henvendelser på, hvor vi så har udvalgt dem, der passede bedst, så vi kunne få så forskelligartede fly som muligt. En af de udvalgte var Rebecca Ross Jensen, som kun er 18 år. Hun har haft sit flycertifikat i et års tid og fik Blokhus Fly-In som en af sine første, store oplevelser i den Skyhawk, som hun ankom i fra Randers med sin far som passager. - Det er en af de mange store oplevelser. Det er super sjovt, når en masse mennesker vinker og klapper, fortalte hun umiddelbart efter landing med et smil.

En særlig tak skal lyde

- Vi må indrømme at Blokhus Fly-In var en kæmpe succes, en fantastisk oplevelse og en særlig og stor tak skal lyde til Team Frivillig Blokhus, Flyvehjemmeværnet og det frivillige samarit-korps fra Jammerbugt kommune, afslutter Jannie og tilføjer, at Erhvervsforeningen Destination Blokhus i samarbejde med VisitJammerbugten var hovedarrangør.

Læs flere nyheder