Juleavisen kan læses her

Læs OPLEVNU 2019 her

 

http://www.blokhusliv.dk/
Artikel
24-10-2019

Svend Erik Villadsen pensioneret for 2. gang

Det er Svend Erik Villadsen, der indtil søndag den 20. oktober kørte toget i Fårup Sommerland og det har han efterhånden gjort i 22 år - vel og mærke efter at han er gået på pension. Nu har han dog valgt at lade sig pensionere, igen.

Tekst: Louise Kande – Foto: Poul Nymark

Det er efterhånden mange år siden, at togbanen og stationerne blev nedlagt i Jammerbugt Kommune, men Fårups tog nummer 32 kører endnu. Det er Svend Erik Villadsen, der indtil søndag den 20. oktober kørte toget og det har han efterhånden gjort i 22 år - vel og mærke efter at han er gået på pension. Det skulle bare have været en udtrapning fra arbejdsmarkedet og ind i pensionisttilværelsen, men senior-jobberen blev så glad for at få forlystelserne til at køre og børnene til at grine, at han altså har holdt ved noget længere end først planlagt. Nu har han dog valgt at lade sig pensionere, igen.

Mere end 100.000 km.

Han havde sidste arbejdsdag søndag den 20. oktober, hvor han kørte toget - akkurat som han plejer. Svend Erik har nemlig kørt tog nummer 32 i alle de år, han har været ansat i Fårup og har sammenlagt kørt mere end 100.000 km, dvs. omkring 2,5 gange rundt om jorden, i toget der kører 6 km/t. Inden sit virke i Fårup Sommerland havde Svend Erik Villadsen et langt og rigt arbejdsliv bag sig som blandt andet salgschauffør. Det startede faktisk i Saltum Brugsforening, hvor han er udlært i butikken - så man må virkelig sige at han haft et arbejdsliv i bevægelse.

Læs flere nyheder