Efterårsferieavisen kan læses her

Læs OPLEVNU 2019 her

 

https://karinadegn.dk/
Artikel
04-10-2019

Skulpturel affaldshval fodres med 25.000 kroner

Ideen om en skulpturel beholder til indsamling af plastik, reb, flasker etc., høster massiv opbakning fra ejerne af sommerhuse hos Sol og Strand.
Lotte Kande og Jacob Tømmerby klapper i hænderne over, at projektet med den skulpturelle affaldshval synes mere realistisk end nogensinde.

Tekst: Louise Kande – Foto: Presse

Blandt tre kandidater til udlejningsbureauets nye tiltag: ”Sol og Strands lokale håndsrækning” høstede initiativet fra Erhvervsforeningen Destination Blokhus hele 75 procent af stemmerne. Derfor kunne bureauchef Emil Klastrup i sidste måned overrække en check på 25.000 kroner til foreningens næstformand Lotte Kande og bestyrelsesmedlem Jacob Tømmerby. - Vi er ovenud glade. Det er en håndsrækning, som kan være med til, at vi kan nå nye højder, dels i kampen for et bedre miljø og dels i forhold til, i endnu højere grad, at sætte fokus på Blokhus som en attraktiv destination, siger Lotte Kande, der glæder sig over, at så mange har stemt på projektet.

25.000 rækker ikke helt

Erhvervsforeningen ønsker at etablere en kopi i jern af finhvalen, der strandede på stranden i Blokhus i 2016. Den bliver udformet som en skulptur og opsættes på stranden. Tanken er, at den skal rumme det affald, der skyller op på stranden. I det første etableringsår er der budgetteret udgifter for 110.000 kroner i forhold til både produktion og ”drift” af skulpturen.

– Foruden de 25.000 kroner fra Sol og Strand, bidrager Erhvervsforeningen Destination Blokhus naturligvis også økonomisk – ligesom der i øjeblikket arbejdes med flere puljemidler. Herunder afventer vi bl.a. svar fra Jammerbugt Kommunes Kultur- og Landdistriktsmidler, fortæller Jacob Tømmerby der forventer at have skulpturen klar til sæson 2020: - Det anser vi for realistisk, siger han.

Firstmovers

Affaldshvalen skal ikke bruges til dagrenovation, men udelukkende til plastik og andre efterladenskaber fra havet. - Klimaspørgsmål og bæredygtighed fylder, med rette, meget i debatten, og vi ser en mulighed for at blive first-movers på dette område. Dette er vores bidrag i kampen mod plastik, som har katastrofale følger for havets dyreliv, siger Lotte Kande afslutningsvis.

 

Læs flere nyheder