Sommeravisen er på gaden - og online. Du kan læse Septemberavisen her

 

 

http://www.kulturhusetblokhus.dk/showms.asp?menuID=[6800,13456]&z=
Artikel
22-05-2020

Skulpturparken Blokhus: En eventyrlig kunstrejse med højt til himlen

Uanset om I trænger til luftforandring, inspiration til haven, en kunstrejse eller ungerne skal aktiveres, er der hjælp at hente i Skulpturparken Blokhus.
Leonardo Ugolini fra Holland har skabt sandskulpturen: "Mennesker på månen", som tager afsæt i Tintins mission på månen.

Tekst: Louise Kande – Foto: Presse

Skulpturparken har nu snart haft åbent i en måned. – Der er ingen tvivl om, at vi godt kunne have håbet på en bedre start, men situationen taget i betragtning, er vi fortrøstningsfulde, udtaler indehaver af Skulpturparken Blokhus, John Andersen. Han pointerer, at gæsterne lige skulle vende sig til, at de rent faktisk godt måtte besøge parken og at der er gode rammer og masser af plads. Løbende er gæsteflowet steget, selvom det ikke er ligeså godt som sidste år. – Det er selvfølgelig ærgerligt, men jeg er sikker på, at der snart kommer mange flere gæster i takt med at Danmark åbner mere og mere op. Vi tilbyder god plads blandt imponerende sandskulpturer, sansehaver, betagende beton-og træskulpturer og kunst og højt til himlen til alle vores gæster. Hos os kan gæsterne sagtens nyde forårets, snart sommerens, mange farver udenfor i parken, samtidigt med at vi alle passer på hinanden, udtaler han.

Populært tema

Hvert år kommer nogle af de dygtigste sandskulptører til Blokhus for at skabe nye sandskulpturer. Det er også lykkedes i år  – alle fra Holland. Ud fra årets tema: ”Eventyrlige Filmfigurer”, har de i år skabt fortolkninger af: ”Aladdin”, ”Hvem er du - Alice i Eventyrland”, ”Tintins mission på månen - Mennesker på månen”, ”Peter Pan”, ”Junglebogen”, ”Prinsessen på ærten”, ”Tarzan”, ”Tornerose”, ”Troldmanden fra Oz”, ”Snehvide – ægte skønhed kommer indefra”. – Vi har haft utrolig god respons på årets tema. Tror virkelig, at folk kan relatere hertil og alle har vel nok en lille forkærlighed for én af de eventyrlige filmfigurer, afslutter John Andersen, der endvidere glæder sig til at også at byde områdets pinsegæster velkommen i det 20.000m2 m2 store park- og kunstanlæg. 

Læs flere nyheder