Novemberavisen er på gaden - og online. Du kan læse avisen her

 

 

https://www.thorkildkristensen.dk/salg-af-bolig/
Artikel
28-10-2020

Sol og strand oplever flot vækst i Blokhus

Kyst-turismen er sluppet nådigt gennem krisen
Per Dam kan melde om flot vækst i Blokhus

Tekst: Martin Frandsen Foto: Presse

Overordnet set, så er kyst-turismen sluppet nådigt gennem et år, hvor Corona har præget turistbranchen og være hård ved særligt luftfart, konferencer og møde-aktiviteter samt storbyferier, oplyser direktør Per Dam, Sol og Strand.

Vigtigt med en løsning
- De 12 uger med lukkede grænser i foråret gav et meget alvorligt scenarie, men heldigvis kom der en løsning, så de blev åbnet igen, og vi har derfor oplevet den længste og største højsæson nogensinde. Der har særligt være vækst i efteråret og efterårsferien, fortæller Per Dam.

Samme niveau
Udlejningen på landsplan er på samme niveau som sidste år, som var et godt år, dog havde Sol og Strand forventet en vækst også i 2020. - Vi er meget glade og taknemmelige for det niveau, vi har nået. Dog er der udsving fra område til område. Jo nærmere du kommer grænsen, desto sværere er det at indhente det tabte fra de 3 måneder med lukkede grænser, siger Per Dam. Det skyldes, at andelen af tyske turister er større i disse områder.

Flot vækst i Blokhus
Derimod har Nordjylland klaret sig rigtig godt. - Vi har i år en vækst på 8,7 pct. i Blokhus, og der er også vækst i Løkken og Lønstrup, fortæller Per Dam.
- Det så alvorligt ud i foråret, og derfor er det forløsende, at vi har haft så mange turister, og at det er gået fint med at håndtere det, siger Per Dam.

Flere danskere
Normalt er 65 pct. af turisterne fra Tyskland, og 23-24 pct. er danskere. - I år har 40 pct. være danskere, men der har stadig været 57 pct. tyskere. Det er glædeligt, at så mange danskere har holdt ferie herhjemme, og vi håber, at de har fået gode oplevelser, så de har fundet ud af, at det er dejligt at holde ferie herhjemme. Derfor forventer vi, at der også næste år er flere danskere end normalt, som holder ferie i Danmark, siger Per Dam.

Forventninger til 2021
Derfor er der håb om, at også 2021 bliver et godt år for kyst-turismen. - Vi ved godt, at det kan bølge op og ned som følge af, at Corona kan påvirke rejsemulighederne. Men alle kæmper en brav kamp for at holde smitten nede, og lykkes det, bliver 2021 et rigtig godt år for kystturismen.

Læs flere nyheder