Septemberavisen er på gaden - og online. Du kan læse avisen her 

http://www.kulturhusetblokhus.dk/showms.asp?menuID=[6797,6888]&z=
Artikel
28-07-2021

Sommerstemning og –fest i Hune

SET & SKET: Succesfuld Day & Night med modeshow, gode tilbud og live musik.

Tekst: Martin Frandsen Foto: Poul Nymark

Med en perlerække af aktiviteter, oplevelser og gode tilbud blev turister, gæster og lokale budt velkommen til en festlig og hyggelig Hune Day & Night,
Og med det enorme opbud af glade gæster og kunder blev dagen og aftenen en kæmpe succes med aktiviteter som musik med Jens Varmløse, hestevognskørsel samt sjov for børnene – og selvfølgelig bespisning og hygge.
Begivenheden nemlig masser af mennesker til området, og de nød det gode vejr og de mange muligheder som hoppe- og legelandet ved Novosol, det flotte udendørs modeshow hos Kirkensgaard Mode & Stil eller Nordsøen Ocenarium´s Roadshow ved Kulturhuset, hvor også nypudsede flotte veteranbiler lagde vejen forbi og tog sig godt ud foran Verdens Største Sandslot, der tronede i baggrunden.

De gode oplevelser

Blandt dagens og aftenens mange gæster var Randi og Carsten Brunø fra Nibe.
De har sommerhus i Fårup og var også at finde til Day & Night i Hune – hovedsagligt fordi der var loppemarkeder ved Motel Hune samt Hune Forsamlingshus.
- Vi har et par teenagedøtre, der elsker loppemarkeder, forklarede Randi Brunø.
Og døtrene havde også held med at finde loppefund. Det blev til et par badges og et sølvsmykke.
- Vi tager gerne rundt til de ting, der sker her i området, særligt når det er noget, vi kan cykle til, fortalte Carsten Brunø, der ligesom resten af familien nyder ferien.
- Meget, og vi nyder det varme Vesterhav, sagde han.
Grethe Jensen og døtrene Laura og Emma holder også ferie, og derfor bliver det næsten dagligt til ture fra hjemmet i Vodskov til Blokhus og Hune.
- Vi elsker Blokhus, understregede Grethe Jensen.
- Og når nu der er Day & Night, så skal vi også shoppe. Vi tager butikkerne ned gennem hele gaden, sagde Grethe Jensen, som også skulle en tur 45 meter op i luften med Sølvpilen fra Avas, hvorfra hele området med den unikke natur kunne tages i øjensyn.

 

 

 

Læs flere nyheder