December-avisen er på gaden - og online. Du kan læse avisen her

 

 

http://www.https://jammerbugtrengoering.dk/
Artikel
13-01-2021

Støt de lokale forretninger: Butik Laden

På Blokhus Medier sætter vi en ære i, at skabe positiv opmærksomhed omkring de lokale butikker. Den næste tid vil der komme små historier op, omkring hvordan butikkerne klarer sig i denne tid. Vi håber, at I vil nyde de små hyggelige historier og støtte op om vores lokale forretninger.
Britt pakker sine webshop ordre i butikken i Blokhus alle ugens 7 dage

Tekst Julie Peetz Hansen Foto: Butik Laden

Travlt trods nedlukning

Nok er butikken lukket men den storsmilende Britt har stadig hænderne fulde og er stadig at finde bag de lukkede døre alle ugens 7 dage. Her pakker hun nemlig ordrer, som aktivt bliver bestilt på hendes webshop.
-Corona har gjort, at jeg har måtte retænke min virksomhed og det har været sundt, fortæller Britt.  
Hun er nemlig startet med at lægge videoer op på LADEN’s Facebook og Instagram side hvor hun både viser nyheder og udsalgvarer frem.
- Mine kunder elsker at se tøjet på!
Der er en god interaktion med Britts kunder gennem de sociale medier, hvor der sågar også er kommet nye faste kunder til fra hele landet.

Savner sine kunder i butikken
Britt savner dog utrolig meget at se sine kunder i øjnene, og dét glæder hun sig til at kunne få lov til, når genåbningen træder ind.
-Jeg glæder mig utroligt meget til at se mine skønne kunder igen, og jeg vil gerne sige dem tusind tak for, at de bestiller deres tøj her hos mig, selvom min fysiske butik er lukket ned. De er skyld i, at jeg stadig har noget at lave, fortæller Britt glad. 

Gode rabatter

Indtil da kan du shoppe em masse lækkerier på hjemmesiden her: www.ladenblokhus.dk eller følge med de populære Facebook og Instagram videoer her og her
I øjeblikket bliver der kørt udsalg med 20% rabat på alt tøj, der er gratis fragt på varer over 199 kr. og Britt giver personlig levering, hvis du bor indenfor 25 km fra Blokhus.

 

Læs flere nyheder