December-avisen er på gaden - og online. Du kan læse avisen her

 

 

http://
Artikel
14-01-2021

Støt de lokale forretninger: Det Gamle Mejeri

I dag er vi rykket lidt væk fra Blokhus Centrum nøjagtig 8 km. Her finder vi en skøn kvindetøjforretning, som bærer navnet: Det gamle Mejeri. Hvis du ikke allerede har gættet det, så befinder vi os nu i Pandrup.
Så glade ser pigerne ud efter et vellykket liveshow.

Tekst: Julie Peetz Hansen Foto: Det Gamle Mejeri

Indehaveren af Det gamle Mejeri Hanne, har som mange andre i denne tid lukket sin butik ned. Men tag ikke fejl. Selvom aktiviteten er lav i butikken, vrimler det med liveshows og shoppelystne kunder på Facebook og Instagram.

Succes med liveshows
Hanne har med stor succes afholdt liveshows på det gamle mejeris Facebook side. Her kan kunderne se udsalgsvarer, specifikke mærker og emner på deres skærm hjemme i stuerne. Tøjet der bliver vist frem på skærmen, er nummereret.
-Således skal kunderne blot skrive nummeret på varen og den ønskede størrelse i kommentarfeltet, når de bestiller, fortæller Hanne.

Følg med på mandag d. 18/1 kl. 19
På mandag bliver de populære liveshow endnu en gang vist på Det gamle Mejeris Facebook. Denne gang kan seerne glæde sig til at se en masse lækre udsalgsvarer med besparelser op til 50-70%.
-Man betaler med Mobilepay, og så kan man enten afhente sine varer nede i butikken på hverdage mellem kl. 10-12, ellers afsender vi selvfølgelig også varerne med posten.

Husk at støtte os
Selvom der er stor succes med salget online, er Hanne meget bevidst om, at hun mangler en del af omsætningen fra sin butik.
-Husk at støtte os i denne tid. Like og kommenter vores opslag, det betyder mere, end I aner. Vi er her stadig, og vi savner vores kunder helt vildt!

Læs flere nyheder