December-avisen er på gaden - og online. Du kan læse avisen her

 

 

http://www.golding.dk/
Artikel
10-02-2021

Støt de lokale forretninger: Kop og Kande

I dag er vi taget til Pandrup, hvor butikken Kop og Kande befinder sig, som ejes af Sanne. Hun har under nedlukningen måtte tænke kreativt, og det er der heldigvis kommet en masse godt ud af.
Sanne og pigerne, som står klar til liveshow.

Tekst: Julie Peetz Hansen - Foto: Kop og Kande, Pandrup

Click and Collect
Sanne holder åbent for click and collect. Hvilket går ud på, at man reserverer den vare, man ønsker at købe inde på Kop og Kandes hjemmeside for derefter at afhente varen i butikken. Derudover kan man også kontakte Sanne på mail, telefon eller på Facebook.
- Hvis der er nogen, som kontakter mig over fx telefonen, forsøger jeg altid at hjælpe dem, så godt jeg kan - som var kunden nede i butikken.

Liveshow hver torsdag
Hver torsdag holder Sanne liveshow på sin Facebookside, og det har hun tænkt sig at gøre helt frem til genåbningen. Husk derfor at holde øje på Facebook, hvor alle de praktiske oplysninger om showene finder sted.
- Det er blevet taget vildt godt imod, det er faktisk gået over al forventning. Jeg viser primært udsalgsvarer frem og gode tilbud. Så selvom det er et stort arbejde, så er det det hele værd. Jeg får så meget positiv feedback efter mine liveshows.

Tak for den lokale opbakning
- Jeg er helt væltet bag over over alle dem, der handler lokalt og den opbakning, jeg har fået under nedlukningen. Det vil jeg gerne sige tak for! Jeg savner virkelig mine kunder og min normale hverdag. Jeg savner pigerne, jeg plejer at omgås med, og deres skønne energi. Jeg kan slet ikke vente til, at vi forhåbentlig snart kan få vores frihed tilbage.

Læs flere nyheder