December-avisen er på gaden - og online. Du kan læse avisen her

 

 

http://www.kulturhusetblokhus.dk/showms.asp?menuID=[6797,6888]&z=
Artikel
01-02-2021

Støt de lokale forretninger: Lanternen

Vi har desværre stadig nedlukning i Danmark, og de lokale forretninger har stadig brug for alt den støtte, de kan få. I dag er vi taget til Lanternen, som netop har fået nye forpagtere.
Nadja og Daniel overtog nøglerne d. 1 januar 2021

Tekst: Julie Peetz Hansen - Foto: Lanternen 

Hård start

Siden Nadja og Daniel overtog nøglerne til Lanternen 1 januar 2021, har opstarten grundet restriktionerne ikke været den, som de drømte om.
- Det er klart, at vi drømte om en anden opstart. Men vi har prøvet at få det bedste ud af situationen ved at lave nogle kreative tiltag. For selvom vi har lukket, er vi her jo stadig, siger de..

God støtte
Trods den hårde opstart har der været en rigtig god støtte fra stamgæsterne.
Nadja og Daniel har heller ikke ligget på den lade side. De har blandt andet solgt 10-turs ølkort til 200 kr., som kan bruges, når genåbningen indtræder, og i forrige weekend åbnede de op for, at de besøgende kunne købe kaffe og kage to-go.
- Det var så dejligt at mærke lidt liv, der kommer jo mange og går en tur i Blokhus i weekenderne, så det var helt oplagt for os at gøre. 

Gode bøffer
Udover de allerede eksisterende tiltag har Nadja sammen med sin mand haft endnu et i ærmet.
Daniel er nemlig uddannet slagter i Meny på Als, og i går lavede de et opslag på Lanternes Facebookside med et "ja tak" tilbud på lækre Sashi bøffer af 200-250 gram for 75 kr. stykket.
Opslaget var så populært, at bøfferne blev udsolgt på tre timer.
Dog bliver det muligt at bestille disse bøffer hos Lanternen fremadrettet, der skal blot skrives en besked til Nadja og Daniel, og så vil de hjælpe med at få hentet kødet hjem. 

Lanternens ånd
- Vi vil gerne bevare Lanternes ånd, men med lidt nye tiltag. I og med, at Daniel er uddannet slagter, og jeg har arbejdet i restaurationsbranchen i 15 år, ligger det lige til højrebenet, at der skal laves noget mad. Derfor vil vi også (når vi får lov) starte en madklub op, hvor man hver mandag, kan komme og spise en god dansk ret, som har stået og simret hele dagen. Vi glæder os så meget til, at komme rigtig igang!

Læs flere nyheder