Sommeravis 7 kan læses her

Læs OPLEVNU 2019 her

 

http://www.kulturhusetblokhus.dk
Artikel
19-07-2019

Stort og velbesøgt aktivitetsprogram til Hune Day & Night

I forbindelse med Hune Day & Night kunne man i Skulpturparken og Kulturhuset Blokhus lade sig underholde hele dagen lang.
Avas’ liften: ”Sølvpilen” var et kæmpe hit. Her blev man skudt op i 45 meters højde og kunne dermed nyde udsigten og området fra en helt ny vinkel.

Tekst: Lotte Kande – Foto: Poul Nymark

”Tak for den skønneste Day & Night”, sådan skrev Skulpturparken på deres facebookside umiddelbart efter afviklingen af Hune Day & Night, mandag d. 15. juli. – Vi bød vi ind med et stort aktivitetsprogram for hele familien og det var en stor fornøjelse at opleve de mange gæster, der fandt vej til vores  20.000m2 store Skulpturpark, udtaler direktør, Palle Jensen og fortsætter – Normalt holder vi lukket om mandagen, så det var lidt et sats at slå dørene op denne dag, hvor folk normalt vis er vænnet til at vi holder ”hviledag”, men vores mange spændende tiltag i forbindelse med byens Day & Night, tiltrak over 1000 gæster i parken og flere hundrede mennesker udenfor på vores p-plads, hvor vi der også var underholdning, siger en meget tilfreds direktør.

Spændende program til glade gæster

Dagen bød bl.a. på aktiviteter som kreative workshops, hvor børnene kunne male på sten. Der var besøg af Springeren - Maritimt Oplevelsescenter, og her kunne man være pirat for en dag. Også Aalborg Zoo kiggede forbi med nogle af deres eksotiske dyr, ligesom Fårup Sommerland legede med familiens mindste. Inde i parken kunne børn og barnlige sjæle også prøve kræfter med vildmarkslivet, idet Vildmarks-Jon lærte fra sig med tips og tricks til at overleve i vildmarken. Der blev bagt snobrød, poppet popcorn lavet bål og meget meget mere.

Veteranbiler og vild udsigt

Udenfor på Kulturhuset Blokhus' p-plads rullede veteran- og klassiske biler ind.-  Op mod 55 biler fandt deres vej til parken og vores mange gæster beundrede entusiasternes køretøjer siger Palle, der også selv lod sig imponere. Ét kæmpe hit var også AVAS - Aalborg Vognmandsforretnings store lift; "Sølvpilen", der inviterede gæster, turister og lokale i "kurven" og i 45 meters højde gav udsigt over hele Hune/Blokhus området. – Det var virkelig en wow-oplevelse og jeg er sikker på at vi gentager succesen i 2020, nævner Palle med et smil på læben.

Den store festdag blev afsluttet i Kulturhusets koncertsal til en fremragende og udsolgt musikoplevelse med Back on Track og Danmarks måske bedste Kim Larsen kopi, Lune Carlsen.

Læs flere nyheder