Pinseavisen er på gaden - og online. Du kan læse avisen her 

https://www.sologstrand.dk/
Artikel
09-04-2021

Sushimania kommer til Blokhus

Sushi-kæden har længe ledt efter de helt rigtige lokaler i Blokhus
Nathalie Ina Kühl, adm. direktør for Sushimania i Nordjylland.

Tekst: Martin Frandsen Foto: Presse

Sushimania åbner forretning med take away i Blokhus ultimo april, og det sker fra Strandvejen 8 i bygningen med den tidligere Rodeo.
- Vi har i nogle år fulgt udviklingen i Blokhus, og vi kan se her er en stor udvikling, og mange af vores kunder har spurgt, hvorfor vi ikke åbner i Blokhus, fortæller Nathalie Ina Kühl, adm. direktør for Sushimania i Nordjylland.

Den helt rette placering
Derfor har man gennem længere tid ledt efter de helt rigtige lokaler.
- Vi har nu fået lokaler med en oplagt placering på vejen ned mod stranden, fortæller Nathalie Ina Kühl.
Sushimania er i gang med at søge efter personale til butikken, der vil holde åbent halvdelen af året.
- Vi forventer at få så travlt, at vi får brug for to kokke samt 2-3 ansatte i butikken ad gangen, siger Nathalie Ina Kühl.
Sushimania er landsækkende, men den første butik åbnede i Reberbansgade i Aalborg i 2009.

Læs flere nyheder