Pinseavisen er på gaden - og online. Du kan læse avisen her 

https://www.sologstrand.dk/
Artikel
28-04-2021

Task force ser på to konkrete løsninger med kystsikring

Det skal undersøges om pil kan sikre klitterne med Sømærket
Klitterne ved Sømærket skal beskyttes.

Tekst: Martin Frandsen Foto: Poul Nymark

Der har været møde i den task force, som skal arbejde på en løsning for kystsikring af Sømærket i Blokhus, da de senere års flere og heftige storm har ædt sig hårdt ind på klitterne ved vartegnet i Blokhus.

To projekter
- Vi har besluttet, at vi helt konkret vil have belyst to forskellige projekter. Det gælder både økonomien samt ikke mindst virkningen og, om vi kan få tilladelse til det fra relevante myndigheder, siger Mogens Chr. Gade.
Han deltog i mødet sammen med repræsentanter fra Blokhus, Kystdirektoratet og forvaltningen.

Pil og stier
Det er virkningen ved at sætte pil i sandet, der nu skal undersøges nærmere.
- Kommunen har myndigheden til selv at kunne beslutte, om det skal ske, såfremt Kystdirektoratet kan anbefale det, og sådan lød det på mødet, siger Mogens Chr. Gade.
Den anden løsning er anlæg af faste stier i et materiale i klitterne for at aflaste dem, når gæster vil hen til Sømærket.
- Men det er et spørgsmål om vi må anlægge sådanne permanente stier, siger Mogens Chr. Gade.
Det er et mere kompliceret spørgsmål, da her skal centrale myndigheder som Kystdirektoratet involveres, og  man afventer svar fra direktoratet.
Task forcen skal mødes igen i maj.

Læs flere nyheder