December-avisen er på gaden - og online. Du kan læse avisen her

 

 

https://www.thorkildkristensen.dk/blokhus-2/
Artikel
15-12-2020

Turismens brand skal styrkes

Efter nedlukningen skal der nu rettes op på imaget
Der er behov for hjælp til markedsføring af turismen

Tekst: Martin Frandsen Foto: Poul Nymark

Der skal i den kommende tid ydes en forstærket indsats for at styrke turismens image i Jammerbugt og i de seks øvrige nordjyske kommune, som blev lukket ned.
Det understreger borgmester Mogens Chr. Gade. Han pointerer, at man ikke kan overvurdere turismens betydning for Jammerbugt.

Stor del af økonomien
- Turismen står for 18 procent af samfundsøkonomien i Jammerbugt. Der er dels de direkte beskæftigede i overnatnings-industrien, og så er der alle side-erhvervene. Det er tømmeren, som reparerer sommerhusene. Brugsen, der med en stor turistsæson kan tære på den i resten af sæsonen, og der er modebutikkerne, som får besøg af turisterne, siger borgmesteren. Derfor skal der nu ske en styrket markedsføring for at rette op på nedlukningen.
- Vi skal fortælle danskerne, at Nordjylland er og også fremover vil være deres foretrukne feriemål, siger Mogens Chr. Gade.

Der skal mere til
Erhvervsministeriet har i en særlig hjælpepakke til de 7 kommunen afsat 5 mio. kr. til ekstra markedsføring, men der skal mere til. I Fælles Vækst havde de nordjyske kommuner og erhvervslivet i både 2019 og 2020 afsat 20-30 mio. kr. til markedsføring.
- Det skulle der også gerne være i 2021, men vores erhverv kan være udfordret økonomisk som følge af det her, så der er brug for flere statslige midler. Vi kommer også selv med en masse penge, så det er hjælp til selvhjælp, siger Mogens Chr. Gade.

Fælles brev
Erhvervshus Nord, Destination Nordvestkysten og Business Region North Denmark står bag et fælles brev til Erhvervsministeriet om konkrete områder med behov for hjælp samt påvirkning af de hjælpepakker, der allerede er kommet. Regeringen har foreslået at afsætte en økonomisk ramme på 10 milliarder kroner næste år og i 2022 til dele af landet, der er særligt ramt af krisen. Hos BNR forventer man, at en del af de midler ender i Nordjylland

Læs flere nyheder