Læs Påskeavisen HER

Se programmet for Blokhus Påskefestival 2019 HER 

... Mere end 100 forskellige programpunkter, som er spækket med kreativitet, udfoldelse og stjernestøv.

http://www.skulpturparken.dk
Artikel
06-02-2019

Ud i naturen

Gode naturlige tips til gratisoplevelser i vinterferien - for hele familien.

Ta´ ud i skoven – Gateway Blokhus
Tag familien med en tur i Gateway Blokhus-Blokhus Klitplantage. I skoven er der rigtig gode faciliteter. På Gateway-pladsen finder i naturlegeplads, aktivitetsplads, picnic områder, grillpladser, toiletbygning og en naturbageovn.  Så tag det varme tøj på og pak termokanderne med varm kaffe og kakao. Børnene kan lege på naturlegepladsen, og turen kan afsluttes rundt om bålet (der ligger brænde på pladsen) med hygge, varme drikke og evt. en pølse.
Er I friske på en god gåtur, løbetur eller cykeltur? Så er mulighederne mange. Der er spændende afmærkede vandre- og cykelruter, så alle kan være med. Skovens afmærket MTB- Spor (11 km) er også meget populært. Skoven er helt sikkert også et besøg værd om vinteren. Begiv jer ud i den lokale skov og nyd sanseindtrykkene, naturens egne lyde og de smukke farver og lys. Kom hjem med friske røde kinder.

Et lokalt Tankested – Søen ved Hune kirke
I Jammerbugten har vi 18 udvalgte Tankesteder i naturen. Stederne er udvalgt af borgerne i Jammerbugt Kommune på initiativ af Visit Jammerbugten for flere år tilbage.
Tankestedet, ”Søen ved Hune kirke”, er en skøn perle midt i naturen op ad Blokhus Klitplantage. Kør op til Hune Kirke, parker bilen, og gå mod nord op mod søen. Her kan du opleve noget af egnens mest storslående natur samtidig med, at du nyder stilheden. ”Her ånder fred og ro”. Selve Tankestedet ved Søen er reelt bænken (til venstre for søen, når du står ved kirken), der er placeret lige op ad sti 100, og hvorfra du kan nyde den smukke udsigt over søen.
Stedet er tidligere grusgrav og nu privat ejet. Hele området indgår nu i et plejesystem, så det igen får klitlandskabets karakter.

Sti 100 – Et unikt stisystem
Områdets fantastiske stisystem forbinder sommerhusområdet og stranden mellem Blokhus og helt op til Grønhøj med 47 km. stier.
Hovedstien er Sti 100, som løber parallelt med kysten mellem Blokhus og Kettrup Bjerge ved Sylviavej. Sti 100 er oplagt at cykle eller gå en tur på. Den er afmærket, passet og plejet, og I kommer igennem enestående natur med flotte udsigtspunkter undervejs. I går og cykler igennem det smukke sommerhusområde, og måske møder i ”Bambi” på jeres tur. Her om vinteren er der ro og stille og derfor får turen en helt anden dimension. De lokale siger, at ”Stisystemet er lidt hemmeligt, og det er ærgerligt, for det er så fantastisk”.
 

På det lokale turistbureau, Visit Jammerbugten i Blokhus kan du hente informationsmateriale om ovenstående besøgsmål.

Læs flere nyheder