Inspiration til oplevelser ved Vesterhavet - for hele familien

Læs Vinterferieavisen 2019 her

http://www.bildelestore.dk
Artikel
06-02-2019

Udendørs pool på Blokhus Feriecenter

Stor renovering og nye tiltag ved centerets udendørs pool
På dette billede ses den nuværende pool, der står overfor en større renovering.

Pr. 1. juli 2017 kom der en bekendtgørelse gældende offentlige udendørs bassiner med skærpede og mere konkrete krav til vandkvalitet, omsætningshastighed, klorværdier, pH mv.
Helt konkret skal vandkvaliteten forbedres i de danske svømmebade, så der køres med lavere klorindhold mm., hvilket stiller større krav til præcision i vandbehandlingsanlægget, fortæller Centerchef på Blokhus Feriecenter, Inge Valbirk.

- Stort set alle bassiner uanset størrelse er omfattet af reglerne, når der er offentlig adgang, så også vores udendørs pool er underlagt de nye regler, fortæller Ing og fortsætter; -selv om vores vandkvalitet altid har været høj og opfyldt de gældende krav, kan vores nuværende system ikke opfylde de nye krav.
Omkostningerne for ændringerne er ret store, så det blev først besluttet at nedlægge vores nuværende pool og finde et andet alternativ til poolområdet, men da vi ved, at det er et stort aktiv for vore gæster og ejere, har vi nu besluttet at beholde poolen, uddyber Inge.
Poolen og poolområdet er derfor nu ved at blive renoveret, så det lever op til de nye høje krav. Der bliver lavet ny pool, ny rutchebane til børnene, nyt lækkert relax område og sidst men ikke mindst bliver poolen opvarmet, hvilket er med til at forlænge sæsonen.

Vi glæder os så meget til, at vise gæsterne det nye område, og håber at kunne indvie det nye udendørs pool område pr. 1. juni 2019, slutter en glad Inge Valbirk.

Læs flere nyheder