St. Bededags avisen er på gaden - og online. Du kan læse avisen her 

Artikel
18-04-2022

Verdensberømt kunstner skal udsmykke Verdens Største Sandslot

Det er første gang nogensinde at en så stor sandskulptur skal males.

Tekst: Martin Frandsen – Foto: Presse

Når John Andersen ser ud af vinduet fra Kulturhuset/Skulpturparken Blokhus, synes han, at Verdens Største Sandslot er begyndt at se lidt trist ud.

Verdens største sandslot

Verdensberømt kunstner

Derfor har manden bag Verdens Største Sandslot med hjælp fra Lene Kirk fra Kirk Gallery i Aalborg engageret den verdensberømte kunstner Douglas Hoekzema, med kunstnernavnet Hoxxoh, til at udsmykke den store skulptur på ny.

Skulpturparken Blokhus

Det skal ske med maling, da Hoxxoh er kendt Verden rundt for sine 3-D gavl- og bygningsmalerier.
- Verdens Største Sandslot er ved at krakelere lidt, og det er kun de øverste tre meter, der stadig er pæn, og derfor vil vi give det nyt liv. Jeg har i Indien og Australien set, at man maler sandskulpturer, så det kan åbenbart lade sig gøre, siger John Andersen.
Først skal det krakelerede sand fjernes ind til den hårde kerne, så muligvis kommer det til at fremstå som en pyramide.
- Derfor skal vi have fat i den rette kunstner, som kan arbejde i op til 21 meters højde og med lift, og her pegede Lene Kirk helt klart på Hoxxoh, fortæller John Andersen.

Skulpturparken Blokhus

Første gang i Danmark

Hoxxoh har base i Miami. Han er de seneste år stormet frem som en af de førende gavlmalere inden for moderne abstraktion, og hver enkelt del af maleriet har sin egen proces og kan både stå alene, men er samtidig en del af den større helhed.
Han ankommer for første gang til Danmark og Blokhus omkring 10. maj for at begynde på sit kunstværk.
- Vi ved ikke, hvor lang tid det vil tage, eller om det kan holde, men forhåbentlig kan det stå indtil frosten kommer, siger John Andersen.

> Læs også: Sandskulpturfestival 2022 - Fra istid til nutid 

 

Læs flere nyheder