Sommeravis 7 kan læses her

Læs OPLEVNU 2019 her

 

http://www.skulpturparken.dk
Artikel
16-04-2019

X Factor-vinder indvier ny forlystelse i Fårup Sommerland

I fredags blev vinderen af årets X Factor kåret, og den 18. og 19. april besøger talentshowets tre finalister Fårup Sommerland og indvier parkens helt nye forlystelse Nøddesvinget.
X Factor indvier ny forlystelse. Her ses vinderen, Kristian Kjærlund.

Siden 4. januar har de fleste danskere siddet klar fredag efter fredag for at følge med i TV 2s talentshow X Factor, og i sidste uge blev programmets vinder endelig kåret. Det blev 23-årige Kristian Kjærlund, som løb med sejren, mens anden- og tredjepladsen gik til Ankerstjernes unge solister Benjamin Rosenbohm og Live Køhn Vogel.

Torsdag og fredag i påsken besøger X Factors top tre Fårup Sommerland på sæsonens første åbningsdage, hvor finalisterne vil give koncert på Eventpladsen kl. 13.00 og samtidig indvie den helt nye forlystelse Nøddesvinget.

- Vi er rigtig glade for at kunne præsentere de tre X Factor-vindere i parken og indvie den nye karrusel på en helt særlig måde. Samtidig er deltagerne med til at markere startskuddet på en helt ny sæson, og det glæder vi os rigtig meget til, fortæller direktør i Fårup Sommerland Per Dam.

To nye forlystelser

Karrusellen Nøddesvinget er en opgradering af den flyvende karrusel og mangeårige gæstefavorit Waveswinger. Nøddesvinget kan både køre forlæns og baglæns, så der er garanti for masser af sjov og spænding for gæster helt ned til 100 centimeter.

Forlystelsesparken opruster desuden med den helt nye motorcykel-karrusel Motorbøllen, som forventes at blive en ny favorit blandt de yngre – og modige – gæster helt ned til 90 centimeter.

Læs flere nyheder